|
Jeg har
siden 1999 været direktør i Foreningen Nydansker. I rygsækken har jeg en
cand.merc. inden for områderne HR og strategisk ledelse, og måske endnu
vigtigere 9 års skolegang med skolekammerater fra bl.a. Vietnam, Chile,
Ungarn og England, positive oplevelser af forskellige trosretninger og
kulturpræferencer.
Det er mit personlige mål at bruge mine evner
til at udvikle bedre arbejdsliv for andre - med plads til individualitet,
personlighed og engagement. Jeg tror på, at det på sigt vil sikre et
effektivt og innovativt erhvervsliv til gavn for Danmarks fremtid. Det skal
være mit anonyme bidrag til den fremtid, som tilhører mine egne og andres
børn. Derfor er mit job i Foreningen Nydansker et udgangspunkt der hver dag,
uanset om det regner eller solen skinner, giver mig muligheden for at gøre
en forskel.
Det er mine opgaver bl.a. at tegne foreningen
udadtil overfor presse, virksomheder og bestyrelse, at tage ansvar for de
strategiske beslutninger og sammen med de øvrige ansatte at tegne en ramme
for foreningens aktiviteter. Det er også min opgave at se til, at der er
balance mellem målsætninger, den daglige indsats, foreningens økonomi og
vigtigst af alt, at medarbejderne har det godt. Blandt de opgaver jeg holder
meget af er udvikling af nye projekter, produkter og kampagner, ligesom jeg
i en del tilfælde efterfølgende er projektleder for ideerne.
Du finder mit CV
her |