Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Sandra Wolter

Projektkonsulent

Jeg er studentermedarbejder og tidligere praktikant i 'Mangfoldighedsteamet', der er et dynamisk team med løbende nye projekter, der har integration og mangfoldighed som omdrejningspunkt. Jeg har blandt andet arbejdet med kampagnen #MangfoldighedSkaberVærdi, som Foreningen Nydansker har lanceret i samarbejde med dansk erhvervsliv, samt med Højtidskalenderen, der udgives hvert år. Mangfoldighedsteamets forskellige projekter har alle til hensigt at skabe bedre relationer på tværs af kulturer og et samfund med plads til alle, og det er jeg glad for at være en del af.

Ved siden af mit arbejde i foreningen er jeg kandidatstuderende på Advanced Migration Studies ved Københavns Universitet. Det er en spritny kandidatuddannelse med fokus på migration, flygtninge og integration. Under mit kandidatstudie har jeg bl.a. lavet feltarbejde i og omkring Center Sandholm, hvor problemstillingen omhandlede interaktion mellem centrets beboere og lokalsamfundet. Med en bachelor i religionsvidenskab med tilvalg inden for minoritetsstudier har jeg igennem flere år været så privilegeret at beskæftige mig med integrationsområdet på det teoretiske plan, og jeg nyder derfor i høj grad at prøve kræfter med den virkelige verden gennem min praktik.

Herudover er jeg via Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro mentor for en kvinde fra Somalia, som jeg hjælper med lektier, ansøgninger og hvad hun ellers har behov for. Jeg bor på et kollegium på Amagerbro med skønne naboer, der altid er klar på hyggeaftener og en god snak. Derudover nyder jeg at være sammen med venner og familie, og jeg tager ofte turen til Sønderjylland for at besøge mine forældre, søskende, nevø og niecer.

KONTAKT

Tlf: 25946475
Mobil:
sw@foreningen-nydansker.dk
DOWNLOAD VISITKORT

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.