Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

BRYD UNGES LEDIGHED NU

Mentorordningen og kampagnen, BRYD UNGES LEDIGHED NU!, skal åbne døre for de unge, der har svært ved at finde jobs, lærepladser, uddannelser eller komme i praktik. 67% af de unge, der har været på kontanthjælp i mere end et år, bliver hængende i ledigheden. Kampagnen er en videreførelse af Foreningen Nydanskers pilotprojekt, Dygtige Unge, der startede op i 3 nordsjællandske kommuner. Nu har 22 kommuner taget ordningen til sig.

Erhvervsledere står bag indsatsen

De unge har masser af ressourcer, men mangler netværk. Derfor er en række frivillige erhvervsfolk gået sammen for at starte en indsats, der kan bryde og nedbringe ungeledigheden. De frivillige er enten erhvervsledere eller erfarne erhvervsfolk, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Dvs. de har netværket, kontakterne og branchekendskabet, der kan være medvirkende til at bryde de 67%. Mentorordningen er tilpasset travle erhvervsledere og kræver derfor kun 3 timer om måneden i 3 måneder, hvor man mødes med sin mentee.

Målgruppen af unge

De unge er 15-30 år og er uddannelses- og jobparate, der fx har været ledige i længere tid og mangler motivation og sparring til at komme videre. Mange af dem er droppet ud fra ungdomsuddannelser, fx fordi de mangler praktik-/læreplads til at færdiggøre uddannelsen. Men det kan også være unge, der har uafsluttede korte, mellemlange og videregående uddannelser. De lidt ældre unge er på kontanthjælp eller dagpenge og har brug for en erhvervsmentors brancheviden og netværk for at vælge uddannelse, finde læreplads, fritidsjob eller job.

Mark Hansen med hans erhvervsmentor, Niels Henrik Seier Petersen, som er forretningschef i Q8. Billedet er taget ved en jobbootcamp afholdt af Q8.

Samarbejde med 22 kommuner

Mentorordningen startede op i Nordsjælland med pilotprojektet, Dygtige Unge, og viste sig at være en stor succes. Erfaringer fra de forskellige mentorforløb har vist, at 71% af de unge kommer i praktik, job, uddannelse eller får læreplads indenfor 4 måneder. I løbet af 2014 har 16 nye kommuner tilmeldt sig mentorordningen og er fordelt ud på 4 nye mentorkorps i hhv. Vestegnen, Roskilde/Lejre, på Fyn og i Jylland.

Dermed samarbejder vi nu med 22 kommuner fordelt i store dele af landet. Det gælder Albertslund, Brøndby, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Høje-Taastrup, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Ringsted, Roskilde, Rødovre, Vallensbæk/Ishøj, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Haderslev, Kolding og Vejen. Her er kontaktpersonerne primært medarbejdere fra jobcentre, erhvervsskoler eller UU-vejledere. Desuden etablerer mentorordningen løbende nye samarbejder med landsdækkende virksomheder. Q8 og Krifa har som en del af deres CSR-strategi bidraget ved at stille frivillig arbejdskraft til rådighed, hvor erhvervsledere fra de forskellige virksomheder har mødtes med de unge med målet om at få dem ud af kontanthjælpskøen.  

Er du interesseret i at høre mere om mentorordningen, BRYD UNGES LEDIGHED NU!, kan du læse mere på vores hjemmeside www.erhvervsmentor.dk eller kontakte Cathrine Klokkedal: ckd@brydungesledighed.dk, tlf. 3338 6209 / Trine Bruun Mathiasen: tb@brydungesledighed.dk, tlf. 3338 6219. 

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.