Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Projekt-succes: Otte ud af ti unge er godt på vej

Ny statusrapport på projektet ’Dygtige Unge’ viser, at indsatsen bærer frugt. Omkring 80 procent af de unge, der har mødtes med deres erhvervsmentorer er kommet i arbejde, praktik eller uddannelse.

Foreningen Nydansker har i samarbejde med Nordsjælland Håndbold tilbudt udvalgte unge i Gribskov, Hillerød og Helsingør kommuner en erhvervsmentor, der kan give de unge adgang til et erhvervsnetværk og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet.

38 unge er blevet matchet med en erhvervsmentor, der har hjulpet og støttet dem i jagten på et fritidsjob, et praktikophold, en læreplads, at finde og tilmelde sig den rette uddannelse eller noget helt femte i forhold til den unges kommende arbejdsliv. Kun 18 % er efter mindst et møde med deres mentor stadig job- eller uddannelsessøgende, mens de resterende har fundet praktikpladser, læreplads eller job – eller er påbegyndt en uddannelse.

En hjælpende hånd til Mohammed

En af de unge, der har haft gavn af sin erhvervsmentor, er 18-årige Mohammed Talouzi, der gerne vil være ejendomsservicetekniker.

Mohammed havde svært ved at finde en læreplads og var tæt på at opgive drømmen, da han blev matchet med direktør Hans Henrik Mortensen.

"Jeg begyndte allerede med at søge lærerpladser, da jeg begyndte på grundforløbet, men det har været umuligt at finde noget", har Mohammed fortalt til Helsingør Dagblad.

Mohammed og Hans Henrik har dannet parløb i projektet 'Dygtige Unge' - og det har givet resultat. Foto: Helsingør Dagblad

Hans Henrik, der er selvstændig entreprenør i HHM Ejendomme, har et stort netværk i bygge- og anlægsbranchen og kunne derfor hjælpe Mohammed med at åbne nogle døre.

"Det føles godt at kunne gøre noget for et ungt menneske, der ikke har de bedste odds for at komme videre", forklarer Hans Henrik, der valgte at bruge det første møde til at snakke om vigtigheden af at møde til tiden og være villig til at tage sin tørn.

"Mohammed har ved flere lejligheder vist mig, at han er stabil og pligtopfyldende, så det fortæller jeg selvfølgelig videre til mit netværk, når jeg anbefaler ham," uddyber Hans Henrik.

Og det virkede! Mohammed har fået en læreplads hos en anlægsgartner.

"Jeg er glad for, at Hans Henrik kunne hjælpe mig, for ellers tror jeg aldrig, at jeg havde fået min uddannelse," påpeger han.

Projekt ’Dygtige Unge’ løber frem til juli 2012, men alle tre deltagende kommuner har sagt ja til at fortsætte indsatsen, så der bliver god brug for de 76 frivillige erhvervsmentorer, der allerede har meldt sig under fanerne.

Få mere information om 'Dygtige Unge' ved at klikke her

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.