Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Velkommen til nye medlemmer

Hvad har Arriva, Saxo Bank og Nordsjælland Håndbold til fælles? De arbejder alle tre aktivt med mangfoldighed – og så er de nye medlemmer af Foreningen Nydansker

"Vi er blevet medlem af Foreningen Nydansker, fordi vi forsøger at fokusere på indsatser, der skaber win-win-situationer," siger udviklingsansvarlig i Nordsjælland Håndbold, Poul Erik Høyer.

Håndboldklubben ønsker at styrke lokalsamfundet og markerer interessen i at indgå i et samarbejde for at løse sociale relevante opgaver ved at melde sig ind i foreningen, forklarer Høyer.

Hos Arriva Danmark peger Corporate Affairs Director Marianne Bøttger på muligheden for at udnytte foreningens ekspertise inden for mangfoldighed som den tungest vejende grund til at melde sig ind.

"Vi er blandt andet kommet med i mangfoldighedsprojektet M+, hvor foreningen udarbejder en mangfoldighedsanalyse af vores virksomhed, hvorefter vi i samarbejde opsætter en handlingsplan for, hvordan vi på den bedst mulige måde kan drage fordel af den mangfoldighed, som eksisterer i Arriva," forklarer Marianne Bøttger.

Jeanette Irene Nielsen, der er PR-manager i Saxo Bank, kan genkende den argumentation, men breder perspektivet ud over sit eget firma.

"Saxo Bank har i mange år talt for, at Danmark har brug for dygtige udlændinge for at styrke den økonomiske vækst. Derfor er det vigtigt, at virksomheder er langt bedre til at tage imod og fastholde dygtige udlændinge i Danmark. Derfor støtter vi Foreningen Nydansker," forklarer hun.

Mangfoldighed er godt for virksomheden - og for Danmark

Alle tre nye medlemmer er enige om, at mangfoldighed er godt for deres respektive organisationer – og for bundlinjen.

"For os er mangfoldighed og menneskelig forskellighed en styrke, der giver os et væld af forskellige perspektiver, ideer og kompetencer, som bidrager positivt til virksomhedens udvikling og samtidig er med til at skabe et dynamisk og berigende arbejdsmiljø," forklarer Marianne Bøttger hos Arriva.

"Hver enkelt medarbejder er med til at skabe grundlaget for vores succes. Det er med udgangspunkt i selvstændighed og mangfoldighed, at de bedste beslutninger træffes. Mangfoldighed er derfor i vores øjne kort sagt godt for forretningen," siger Jeannette Irene Nielsen fra Saxo Bank.

Ikke kun organisationerne nyder godt af mangfoldighed, mener de hos Nordsjælland Håndbold.

"Vi arbejder med mangfoldighed, fordi vi derved er med til at skabe en platform, hvor Danmark som helhed bliver styrket," forklarer Poul Erik Høyer.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.