Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Kloge nydanskere går til spilde

Seks ud af ti højtuddannede indvandrere har arbejde under deres kompetenceniveau

På trods af at være kommet hertil med kandidatgrader inden for jura, biologi og it, må udenlandske arbejdstagere tage til takke med at gøre rent, køre taxi eller levere roomservice.

Blot halvdelen af hovedstadens indvandrere med uddannelser fra tredjelande har et arbejde. Og af de få beskæftigede er 63 procent overkvalificeret til deres job. I sammenligning arbejder blot 22 procent af danske højtuddannede på et lavere funktionsniveau. Det viser den netop offentliggjorte rapport om spildet af indvandrerressourcer fra KORA – det tidligere Anvendt Kommunal Forskning.

”Hvis en biolog gør rent, så bliver kompetencerne ikke udnyttet optimalt. Vi har folk til stede i landet, som kunne skabe vækst, og den enkelte vidensarbejder bliver ramt dobbelt, fordi deres kompetencer ruster år for år, hvis de bliver ved med at skure gulve”, siger Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker i KORA.

Borgmester: Det er alarmerende
Efter seks års forskning på området vurderer hun, at niveauet af overuddannede indvandrere i København kan overføres til hele landet.

Københavns beskæftigelsesborgmester finder de høje tal alarmerende. Anna Mee Allerslev (R) hæfter sig ved, at også 35 procent af indvandrerne med danske uddannelser har lavere rangerende job:

”Problemet er mere alvorligt, end vi havde troet. Vi skal have virksomhederne til at forstå, at mangfoldighed altså kan betale sig. Der har gennem ti år bidt sig en danskchauvinisme fast i systemet og på arbejdsmarkedet, og vi har brug for en national handlingsplan for at kunne sætte en ny mental dagsorden.”

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu kigge de forskellige arbejdstilladelsesordninger efter i sømmene:

”Det kan ikke være meningen, at højtuddannede indvandrere skal arbejde inden for det ufaglærte område. Det er en af de ting, som jeg vil se nærmere på, når vi senere på året indleder drøftelser om, hvordan international rekruttering kan komme til at fungere bedre.”

Ifølge en anden ny rapport vil ti procent flere udenlandske vidensarbejdere i job generere en milliard kr. i statskassen.

Kilde: Politiken.dk

Download rapporten her

Download pixi-udgave med Københavns Kommunes anbefalinger

Kortlægningen af fænomenet overuddannelse blandt højtuddannede indvandrere bosat i Københavns Kommune giver anledning til nye anbefalinger. Læs mere om Københavns Kommunes anbefalinger her.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.