Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

ATP nomineret til CSR People Prize

Foreningen Nydanskers medlem ATP har med stor succes hjulpet udsatte nydanske kvinder i job og uddannelse. Derfor er virksomheden nu nomineret til den prestigefyldte CSR People Prize 2012.

Pensions- og sikringsselskabet ATP har udviklet et unikt tiltag under navnet FASE+. Det er en afdeling i ATP, hvor nydanske kvinder, som har problemer ud over ledighed, bliver tilbudt et individuelt tilrettelagt forløb, hvor målet er at gøre dem selvforsørgende. Det inkluderer blandt andet intensiv danskundervisning i virksomheden, en personlig mentor fra en anden af ATPs afdelinger og ikke mindst konkrete arbejdsopgaver som fx kopiering, pakning af kursusmapper og tasteopgaver. 

Resultatet af indsatsen er, at 13 ud af 27 nydanske kvinder begyndt i uddannelse eller har fået job i eller uden for ATP, sidenFASE+ blev sat i gang i 2010.

Både kvinderne, samfundet og ATP får noget ud af det. Det er en win win win situation

De nydanske kvinder, der deltager i FASE+, har generelt andre udfordringer end ledighed. Målet med indsatsen er derfor, at de opnår større selvtillid og bedre forståelse for det danske arbejdsmarked og arbejdspladskultur, så de kan komme tættere på at blive uafhængige af hjælp fra det offentlige. Med en succesrate på 46 % lader det til, at ATP og deres samarbejdspartnere Hillerød og Allerød Kommune har fat i en vinderopskrift.

Socialt ansvar med økonomisk ræson
Med FASE+ løfter ATP utvivlsomt et socialt ansvar. Men indsatsen skal ifølge teamleder i FASE+, Rikke Harning, også kunne forsvares forretningsmæssigt.

”Det er ikke en nem kunst at få socialt engagement og god forretning til at gå op i en højere enhed, men FASE+ er faktisk også blevet en god investering. Både kvinderne, samfundet og ATP får noget ud af det. Det er en win win win situation,” siger Rikke Harning og giver eksempler:

”De opgaver, der bliver løst af kvinderne i FASE+, er opgaver, der ellers skulle løses af andre medarbejdere i ATP. På den måde bliver der frigjort ressourcer hos de øvrige medarbejdere, der kan koncentrere sig om deres kernekompetencer.”

”Det giver arbejdsglæde i hverdagen, og vi har til jobsamtaler flere gange oplevet, at kandidaterne nævner det som en medvirkende årsag til, at de har søgt stillingen. De vil simpelthen gerne arbejde for en virksomhed, der tager et socialt ansvar,” siger Rikke Harning.

De deltagende kvinder i FASE+ løser konkrete arbejdsopgaver som fx kopiering, pakning af kursusmapper og tasteopgaver.

Anerkendelse og opbakning
Nomineringen er blevet modtaget med stolthed i ATP. Den er med til at anerkende medarbejdernes indsats og ikke mindst de nydanske kvinders succes.  

"Med denne nominering kan vi give alle medarbejderne i ATP et skulderklap.  Og det er vigtigt, for at vi også kan sikre den interne opbakning til FASE+ i fremtiden," slutter Rikke Harning

På baggrund af ATPs succes med FASE+ er det blevet besluttet, at indsatsen overgår fra at være et projekt til at være en forankret del af ATP. Virksomheden har desuden besluttet at videreføre konceptet i fire nye centre, hvor der skal indsluses andre udsatte målgrupper.

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) står bag CSR People Prize, som uddeles ved det årlige CSR Awards på Alsion i Sønderborg den 13. og 14. november 2012. Sidste år var vinderne af samme pris Foreningen Nydanskers medlem Pressalit.

Læs mere om CSR Awards 2012.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.