Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Erhvervsmentorer hjælper udsatte unge med at ændre kurs

Der kan være mange udfordringer forbundet med at skifte spor og starte en ny tilværelse. Nyt mentorprojekt hjælper udsatte unge, der skal i gang med job eller uddannelse.

Foreningen Nydansker og Københavns Kommune er gået sammen om en ny type mentorprojekt for kriminalitetstruede unge. De unge bor på Nørrebro, Nordvest, Brønshøj og Tingbjerg og kommer i miljøer, der er præget af kriminel aktivitet. De unge, der deltager i projektet, har alle en drøm om at komme i gang med en uddannelse eller finde et job, men har typisk svært ved at fastholde motivationen i uddannelsen eller finde fodfæste på arbejdsmarkedet. En række medarbejdere fra københavnske virksomheder stiller nu frivilligt op som erhvervsmentorer for at hjælpe de unge videre.

"De unge kan få et nyt udsyn i forhold til, hvordan mentorerne lever deres liv, og derved blive inspirerede og motiverede."

Jacob Hviid Larsen, leder af 18+ Center Crossroad og 18+ Center Voldparken

De unge er tilknyttet 18+ centrene i København – væresteder for unge over 18, hvis primære formål er at motivere og klargøre de unge til job og uddannelse. Leder af 18+ Center Crossroad og 18+ Center Voldparken, Jacob Hviid Larsen, hilser projektet velkomment og ser mange potentialer i det:

”Mentorerne kan være med til at fastholde en positiv udvikling hos de unge. De kan belyse det positive ved indholdet af uddannelsen eller arbejdet og give ny inspiration. Vi samarbejder i forvejen med Jobcenter København, men mentorerne kan give de unge et yderligere perspektiv på, hvad man kan arbejde med, og hvilke muligheder der er rundt omkring,” siger Jacob Hviid Larsen og peger på, at mentorerne også kan blive en form for rollemodeller for de unge:

”De unge kan få et nyt udsyn i forhold til, hvordan mentorerne lever deres liv, og derved blive inspirerede og motiverede.”

Foreningen Nydansker har i flere sammenhænge arbejdet med mentorprojekter for udsatte unge, fx i forbindelse med projekt "Dygtige Unge" i Nordsjælland. Foto: Sjællandske Medier.

Ambitionen er, at erhvervsmentorerne skal understøtte og fastholde den udvikling, de unge er allerede er i gang med blandt andet i kraft af aktiviteterne på 18+ centrene. De unge, der deltager, er i gang med et udviklingsforløb, og vurderes at have gavn af at mødes med en erhvervsmentor.

Forhåbningen er også, at inspirationen fra mentorerne kan sprede sig som ringe i vandet. Hvis nogle få unge oplever en positiv udvikling i kraft af deres mentorforløb, kan det også inspirere vennerne:

”Hvis mentorerne er med til at fastholde en positiv udvikling hos den enkelte, kan de derigennem også inspirere andre i forhold til at gå efter et arbejde eller en uddannelse”, siger Jacob Hviid Larsen.

Projektet er startet op i sommeren 2012 og løber til og med 2013. Du kan læse mere om projektet her.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.