Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Fortæl kunderne om mangfoldigheden

M2tango er et tangostudie på Nørrebro i København. I forbindelse med virksomhedens deltagelse i mangfoldighedsprojektet M+ har M2tango valgt at sætte fokus på deres eksterne kommunikation og markedsføring.

”Vi har en stor mangfoldighed blandt vores undervisere, og det vil vi gerne vise vores kunder,” fortæller Mette Munk.

Mette Munk grundlagde sammen med Martin Pedersen i sin tid M2tango, og begge underviser hold i tango. Virksomheden er stadigt voksende, og der er kommet flere undervisere til. Underviserne er både mænd og kvinder, de har forskellige nationaliteter og uddannelsesbaggrunde. I M2tango har de erfaret, at nogle kunder foretrækker én undervisers tilgang, mens andre bedst kan lide en anden.

”Vi vil gerne brande de enkelte undervisere, deres stil og personlighed. På den måde kan vores kunder danne sig et indtryk af vores undervisere og vælge, hvem de helst vil have timer hos, afhængigt af præferencer,” forklarer Mette Munk.

Vi har en stor mangfoldighed blandt vores undervisere, og det vil vi gerne vise vores kunder

Hos M2tango bruger de også de forskellige undervisere til at udvikle nye tilbud. For eksempel har de netop startet et Queer-tangohold op.

”På Queer-tangoholdet eksperimenterer vi med at opløse de klassiske kønsroller i tangoen. Normalt er dansen styret af manden, som leder kvinden. Men nogle af vores dansere vil gerne have mulighed for at danse tango uden at passe ind i en idé om, at mænd ikke kan have høje hæle på. For at have et rum, hvor de ikke risikerer at blive udsat for unødvendig opmærksomhed, har vi valgt at starte et hold specielt for dem,”  siger Mette Munk.

Ved at starte nye typer af hold, ansætte forskellige undervisertyper og aktivt markedsføre forskelligheden blandt de enkelte undervisere kan M2tango nå ud til et bredere kundesegment og appellere til forskellige målgrupper.

”I starten af juni holder vi festivalen ’United Colours of Tango Festival’, som står i mangfoldighedens tegn. Det fokus er udsprunget af vores deltagelse i M+, og vi har været opmærksomme på at sætte ord på styrkerne ved forskellighed,” fortæller Mette Munk, som glæder sig til tre dage med tangoworkshop og show med deltagere fra hele verden.

Udviklingsforløbet M+ har ganske enkelt givet anledning til et nyt fokus på, hvordan virksomheden kan formidle mangfoldigheden til kommende kunder.

”For at få gode idéer til, hvordan vi for eksempel kan give et godt indtryk på hjemmesiden, har vi bedt en rengøringsmedarbejder, som har en akademisk uddannelse, og som ikke danser tango, om at give feedback på, hvordan hun oplever hjemmesiden,” fortæller Mette Munk.

M2tango er i det hele taget blevet mere opmærksomme på at bruge de forskelligheder, der er blandt de ansatte og kunderne til at lave en målrettet markedsføring af, hvad de har at tilbyde københavnere, som gerne vil danse tango.

www.m2tango.dk 

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.