Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Skyd genvej til mangfoldig rekruttering

Leder I efter nye medarbejdere? Og hvad skal der til for at sikre, at I finder den bedst kvalificerede ansøger? Måske går I målrettet efter at få en mangfoldig medarbejderstab? I så fald er der hjælp at hente i en ny Guide til rekruttering, der skal bidrage til at øge mangfoldigheden på arbejdsmarkedet.

En mangfoldig medarbejderstab kan fremme læring, nytænkning, omstillingsparathed og innovativ problemløsning. Men jobkandidater med anden etnisk baggrund end dansk bliver ofte sorteret fra i rekrutteringsprocessen - nogle gange fordi de ikke har dansk erhvervserfaring eller dansk uddannelse.

For nogle arbejdspladser kan det ganske enkelt virke som en uoverskuelig opgave at tage nye typer af kandidater i betragtning, når deres CV beskriver en anden baggrund, end man er vant til. Men nu er der hjælp at hente i Foreningen Nydanskers ’Guide til rekruttering – på mangfoldighedspræmisser’.  

Ved at følge guidens elleve trin med gode råd kan man som virksomhed åbne op for en bredere skare af ansøgere, flere talenter og muligheden for at differentiere virksomheden. Hvis virksomheden bliver omtalt som en arbejdsplads, der har plads til medarbejdere med forskellige talenter og baggrunde, vil det styrke virksomhedens profil.

Spar kræfter med en målrettet guide til mangfoldig rekruttering

Guiden kan anvendes som et målrettet redskab til at undgå at frasortere potentielt værdifulde kandidater. Ved at få overblik over, hvilke faldgruber der findes, og hvordan I kan forebygge dem, vil I kunne spare mange kræfter og skyde genvej til en mangfoldig rekrutteringsproces.

Guiden kan dels fungere som inspiration til udvikling af mangfoldighedsorienterede rekrutteringsprocedurer og som håndbog med konkrete forslag til medarbejderen, der leder efter effektive løsninger i en travl hverdag. Guiden er bygget op om 11 trin, der kan fungere som en mangfoldighedstjekliste eller som opslagsværk i specifikke rekrutteringssituationer.

Guiden kan læses online eller downloades som pdf her.

Centrale spørgsmål til at sikre mangfoldighed

Guiden leverer gode råd og svar på en række spørgsmål, som fx:

  • Hvordan kan I udarbejde en mangfoldighedsstrategi, der fremmer mangfoldig rekruttering?
  • Hvordan identificerer I de krav og behov, som er relevante for rekrutteringen?
  • Hvordan kan den ledige stilling bedst kommunikeres ud til potentielle kandidater?
  • Hvordan sikrer I, at jeres udvælgelses- og ansættelsesprocesser rummer et mangfoldighedsperspektiv?
  • Hvordan kan I sætte fokus på introduktion og opfølgning?

 

'Guide til rekruttering på mangfoldighedspræmisser' er et positivt afkast af Interreg-projektet 'Excellence i Mangfald', der har til formål at øge mangfoldigheden på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.