Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Mangfoldighedens mange ansigter

I et nyt magasin sætter Arriva fokus på mangfoldighed og portrætterer 20 forskellige medarbejdere, som hver især skaber værdi for virksomheden – i kraft af deres unikke egenskaber. Vi bringer her et uddrag af ét af de tyve portrætter; af driftschefen Hava Oral, som bidrager til bedre kommunikation og arbejdsmiljø på busanlægget i Roskilde.

Hava Oral er driftschef i Arriva – og stærkt optaget af at fremme mangfoldigheden på den arbejdsplads, hun er en del af. Hun glæder sig over, at de kvindelige buschauffører må køre med tørklæde, men ser mange flere ting at kæmpe for.

”Det er et stort skridt i den rigtige retning, at vi i Arriva tillader vores kvindelige buschauffører at køre med tørklæde,” siger driftschef Hava Oral, der selv er muslim og oprindeligt kommer fra Tyrkiet.

Hava Oral er Arrivas eneste kvindelige driftschef, som har anden etnisk baggrund i dansk. Hun oplever det som en stor styrke at være tosproget, og er glad for, at arbejde i en så mangfoldig virksomhed som Arriva. Billede fra magasinet. 

Hava går ikke selv med tørklæde, men mener, at det må være op til den enkelte at bestemme, hvad hun vil eller ikke vil på det område. I det hele taget er Hava Oral optaget af kvinders rettigheder og muligheder i Arriva, og hun mener, at det må være muligt at tiltrække endnu flere kvindelige buschauffører. Selvom det går fremad, er der i øjeblikket kun 14 procent kvinder i Arriva. Efter Hava Orals mening kunne det være meget bedre.

”Busbranchen er på nuværende tidspunkt en mandsdomineret verden. Vagtskemaerne passer eksempelvis ikke ind i tilværelsen for en kvinde med småbørn. Desuden kan man blive negativt overrasket over tonen og den sorte humor i pausestuen. Det er nok årsagen til, at der ikke er flere kvinder i branchen,” siger hun og fortæller, at hun gerne vil gøre en større indsats på dette område.

Udfordringer som kvindelig chef

Hava Oval er i dag Arrivas eneste kvindelige driftschef med en anden etnisk baggrund end dansk.

At blive driftschef var noget af en udfordring for Hava, og hun mener selv, at hendes køn og kulturelle baggrund har noget at sige i den forbindelse. ”Det kan til tider godt være svært, og derfor er det også vigtigt for mig at være professionel på min arbejdsplads”

”Jeg er stadigvæk den samme, som da jeg var buschauffør. Jeg kan sætte mig ind i buschaufførernes situation og lytte til deres behov. For mig gælder det om at udvise handlekraft og have blik for den enkelte, sådan at ingen føler sig forskelsbehandlet,” siger hun.

Arrivas kultur er mangfoldig

Hava Oral bringer alle sine talenter i spil for at få hverdagen til at hænge sammen på anlægget.

”Det er en klar styrke for mig, at jeg er tosproget. Når vi over radioen skal kommunikere med en tyrkisk buschauffør om noget teknisk, og han har svært ved at forstå det, kan jeg forklare ham det på tyrkisk. Det sparer os for rigtig meget spildtid,” siger hun og forklarer, at hun som leder altid forsøger at sætte fokus på det positive ved Arrivas mangfoldighed og få det til at afspejle sig i medarbejderne.

”Efter min mening har alle noget at bidrage med. Vi har tidligere oplevet, at der er mange af vores nydanske medarbejdere, som ikke deltager i de sociale arrangementer. Derfor har vi prøvet at inkorporere en mangfoldigheds-tankegang, når vi planlægger vores arrangementer – for eksempel når vi holder julehygge. Julehygge er ikke kun forbeholdt Danmark og danskerne. Mange af vores udenlandske medarbejdere har deres egen tradition forbundet med julehygge. Derfor opfordrer vi alle til at bidrage med specialiteter fra deres eget hjemland – eksempelvis kage eller andet sødt. På den måde får alle mulighed for at bidrage. Det bringer os tættere sammen,” siger hun.

Læs hele magasinet ”Mangfoldighed i Arriva” her.

Af Sofie Havn Poulsen.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.