Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Mentorforløb skaber langvarig succes

Ny undersøgelse af mentorinitiativet ’Bryd unges ledighed’ viser langtidseffekterne af et mentorforløb. Sparring med en erhvervsleder i minimum tre måneder har en stærk positiv effekt på de unges fremtidige uddannelses- og beskæftigelsessituation.

 

Foreningen Nydanskers mentorordning ’Bryd unges ledighed nu’ har i mere end tre år hjulpet hundredevis af unge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og på landets uddannelser.

Langtidseffekterne af mentorordningen, hvor erhvervsledere stiller sig selv og deres netværk til rådighed, er nu blevet belyst i samarbejde med analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight. En interviewundersøgelse med 103 unge, der i perioden 2011-2013 har mødtes med en erhvervsmentor, viser, at mentorordningen har haft for stor betydning for de unge ikke kun på kort sigt, men også i et længere perspektiv.

9 ud af 10 bliver i uddannelse eller beskæftigelse

Størstedelen af de unge svarer i undersøgelsen, at mentorforløbet har ført til enten en læreplads, uddannelse eller et ordinært job. Ser man på langtidseffekterne, viser det sig, at 9 ud af 10 unge også er i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, dvs. 1-3 år efter de unge har været i mentorforløb.

Således er 93% stadig under uddannelse, 75% er på samme eller anden læreplads, og 91% er i ordinære job, som de fik under mentorforløbet. Tallene viser dermed, at fastholdelsesprocenten blandt de interviewede unge er meget stor, og at mentorforløb med en erhvervsleder kan have afgørende betydning for de unges fremtid.

Beskæftigelse

Resultater*

Unge i beskæftigelse efter mentorforløb

Langtidseffekter

Unge fastholdt i samme beskæftigelse 1-2 år efter mentorforløb

Læreplads

27%

75%

Uddannelse

44%

93%

Ordinært job

22%

91%

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

Kilde: LG Insight 2014: Langtidseffekter af erhvervsmentorforløb i Bryd unges ledighed nu. *De unge kan have deltaget i mere end en form for beskæftigelse og tæller i givet fald flere gange i resultattallene.   

”Erhvervsmentorerne vil faktisk gøre noget for os”

Årsagen til de succesfulde resultater, mener de unge, skyldes dem selv og erhvervsmentorerne. Mange af de unge har forinden været i forskellige aktiveringsforløb, der ikke har ført til hverken job, uddannelse eller læreplads. Det har ændret sig efter deltagelse i mentorforløb med en erhvervsleder og vækker stor begejstring hos de unge.

For nylig afholdt ’Bryd unges ledighed nu’ en bootcamp i samarbejde med Q8, hvor 35 unge mødte op for at få redskaber til at forbedre deres cv, lære at gå til jobsamtale og samtidig få udvidet deres netværk. 13 erhvervsledere fra mentorkorpset samt forretningschefer fra Q8 var inviteret med, så de kunne sparre med de unge og give dem gode tips til jobsøgningsprocessen.

I samarbejde med Q8 inviterede ’Bryd unges ledighed nu’ 35 unge og 13 erhvervsledere til bootcamp med fokus på jobsamtalen

”Det er fedt at se, at direktører og chefer ikke bare er sådan nogen, der kun tænker på penge. Der er faktisk nogen af dem, der vil gøre noget for os, ” fortæller en af de unge, Martin fra Rødovre, der deltog ved bootcampen.

De unge var imponerede over erhvervsmentorernes engagement og lyst til at hjælpe, og flere af dem gik derfra med konkrete værktøjer eller telefonnumre på arbejdsgivere, de kunne kontakte.

”Man må vise, at man gør en indsats”

Forretningsmand og erhvervsleder, Otto Haas, er erhvervsmentor i ’Bryd unges ledighed nu’ og har været med, lige fra projektet blev søsat. Gennem årene har han været med til at hjælpe de unge videre ud på arbejdsmarkedet og er bevidst omkring, hvad det er, de unge har brug for:

”Hver gang der er en ung, der er kommet i arbejde, så har vi som erhvervsmentorer gjort et fornuftigt stykke arbejde. Når jeg snakker med de unge, så er jeg meget ærlig. Jeg fortæller, hvad jeg synes om dem, og hvad jeg synes, de skal gøre for at komme videre. Ud over at lave et ordentligt cv, skal de møde personligt op og desuden vise, at de brænder for det. Man kan ikke bare stå med hænderne i lommen. Man må vise arbejdsgiveren, at man gør en indsats.” 

22 kommuner er med og flere på vej

’Bryd unges ledighed nu’ samarbejder i dag med 22 kommuner fordelt rundt i landet og forventer at vokse sig større i løbet af de næste år. Mentorordningen formidler frivillige erhvervsledere, som i tre timer om måneden i minimum tre måneder mødes med lokale unge i alderen 15-30 år for at sparre om deres ønsker om job og uddannelse i fremtiden.

Undersøgelsen af langtidseffekterne kan downloades her.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.