Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Ny kampagne om mangfoldighed på arbejdspladser

Over 40 virksomheder bakker allerede op om kampagnen #MangfoldighedSkaberVærdi. Den blev lanceret på de sociale medier 25. august og løber ind i oktober. Målet er at byde etnisk mangfoldighed velkommen på danske arbejdspladser og synliggøre positive effekter af en mangfoldig medarbejderstab.

Gladere medarbejdere, større rekrutteringsgrundlag, adgang til nye markeder og øget innovation - effekterne af mangfoldighed på arbejdsmarkedet kan være mange. Ofte kan de omsættes til økonomisk værdi, der tæller på såvel virksomhedernes som samfundets bundlinje.

Danske arbejdspladser bakker op
Foreningen Nydansker vil udbrede budskabet om, at mange virksomheder ser indvandrere, efterkommere og flygtninge som en værdifuld ressource. Det er der heldigvis også mange virksomheder, der vil være med til. Over 40 virksomheder har valgt at tilslutte sig kampagnen indtil videre:

Adecco, Arriva, A2B, ATP, Attention, Bestseller, Cabi, Competence House, Copenhagen Capacity, CBS, Ekstrabladet, Dansk Magisterforening, DFDS, Dansk Taxi Råd, DLG, Fag og Arbejde, Forsvaret, Fonden for Socialt Ansvar, HOFOR, IBM, ISS, Integrationsnet, Jobindex, Kiellberg Kommunikation, Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, Københavns Universitet, NIRAS, Nestlé, OK-Hjemmet Arendse, Odense Kommune, Omada, Region Midt, Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sopra Steria, Star Tour, Vejen Kommune, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.


Hos Adecco var der ingen betænkningstid, da de så mulighed for at byde mangfoldigheden velkommen via kampagnen. Her er det Susan Nørgaard, Head of Sales and Marketing hos Adecco, der sender budskabet videre.

”Kampagnen rammer vores værdier – spot on. Hos os arbejder vi hver dag på at fremme mangfoldighed, lighed og inklusivitet på arbejdsmarkedet – på at gøre en særlig indsats for dem, som ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet og dem, som har et udgangspunkt, der gør deres vej til arbejdsmarkedet lidt sværere. #MangfoldighedSkaberVærdi er et vigtigt budskab – det ønsker vi aktivt at deltage i udbredelse af,” siger Susan Nørgaard, Head of Sales and Marketing hos Adecco.

Kampagneliv på sociale medier

Virksomhedernes kampagnebilleder bliver løbende delt på Foreningen Nydanskers Facebook og Twitter og virksomhedernes egne sociale medier. Vær med til at udbrede budskabet ved at dele og like billederne.

Læs mere om baggrunden for kampagnen, og hvordan din arbejdsplads kan være med her på kampagnesiden Mangfoldighed skaber værdi.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.