Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

ECCO vandt CSR Diversity Prize

ECCO har brugt medarbejderes og lederes forskelle til at skabe forretningsmæssige resultater. De arbejder målrettet med mangfoldighed og har hele 58 nationaliteter ansat. Det er nogle af grundene til, at ECCO vandt CSR Diversity Prize ved årets CSR Awards.

Flere end 1000 erhvervsfolk, politikere og praktikere var samlet i Spektrum i Vejle til årets CSR Awards. Her blev uddelt i alt otte CSR-priser. 

De tre nominerede til CSR Diversity Prize var Ferring Pharmaceuticals A/S, ECCO Sko A/S og Hempel A/S.

Udover at ECCO rekrutterer mangfoldigt, så tænker de også på tværs af traditionelle grænser som fag, funktion  lokalitet og kultur. Blandt andet prøver alle nyansatte at sy deres egne sko og topledere kommer ud i produktionen for at få et indblik i arbejdet på gulvet. Den kreativitet og nytænkning er med til at skabe ekstra værdi og konkurrencefordele.

Linda Jensen, compliance officer i ECCO, Martin Gaarn Thomsen, adm. dir. i ISS Denmark og Gerd Rahbek-Clemmensen, adm. dir. i ECCO Holding A/S. Foto: Das Buro

Derfor havde juryen, som bestod af Lotte Hjortlund Andersen, ISS Facility Services A/S, Susanne Justesen, INNOVERSITY, Heidi Rottbøll, LIVING INSTITUTE, Morten Kamp Andersen, Proacteur og Torben Møller-Hansen, Foreningen Nydansker valgt, at CSR Diversity Prize i år gik til ECCO.

”Vi er utrolig glade for prisen. Det er en stor anerkendelse, at juryen har valgt ECCO blandt de mange virksomheder, som hver dag positivt gør en stor forskel. Mangfoldigheden i ECCO er vigtig i alle lag af organisationen, også for vores ejer og direktion. I ECCO ser vi forskellighed som en kvalitet – folk, der er ens, kan ikke supplere hinanden. Det er ECCOs medarbejdere, som verden over med alle deres forskelligheder gør, at ECCO aldrig står stille, men er i konstant bevægelse mod nye udfordringer,” siger Gerd Rahbek-Clemmensen, Managing Director ECCO Holding.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.