Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Nyt værktøj til måling og rating af mangfoldighed på ledelsesniveau

Foreningen Nydansker har sammen med ISS Facility Services og konsulenthuset Proacteur udviklet et værktøj til at måle og rangere virksomheder i forhold til mangfoldighed på ledelsesniveau. Værktøjet gør det muligt at afdække succesfulde mangfoldighedsstrategier og -initiativer i de mest mangfoldige virksomheder.

I januar 2016 udgav ISS i samarbejde med Proacteur rapporten Mangfoldig ledelse giver højere indtjening. Rapporten påviser, at mangfoldighed i virksomhedsledelse betaler sig. Virksomheder med de mest mangfoldige ledelser tjener 12,6 procentpoint mere end de virksomheder, der har mindst mangfoldighed i ledelsen. Samtidig tjener virksomheder med de mest mangfoldige ledelser gennemsnitligt 5,7 procentpoint mere end deres konkurrenter.

Hvordan giver mangfoldigheden bonus?

Rapporten har været afsæt for udvikling af det engelsksprogede værktøj – ’The ISS Diversity Assessment Tool’ – der sammenligner og ranglister virksomheder på baggrund af deres eksisterende mangfoldighed på ledelsesniveau.

Værktøjet gør ligeledes virksomheder i stand til at foretage interne mangfoldighedsanalyser, også kaldet for Diversity Deep Dives. Med en kombination af desktopanalyser og interview med ledelses- og medarbejderrepræsentanter bliver det muligt at afdække strategiske og praktiske mangfoldighedsinitiativer, der fremmer en virksomheds performance. Værktøjet indeholder trin for trin guides til, hvordan analysearbejdet gribes an.

Undersøgelser fra de mest mangfoldige og succesfulde virksomheder vil blive bragt i spil som inspiration til andre virksomheder, der ønsker at arbejde mere målrettet med at udvikle og drage fordel af mangfoldigheden i egen organisation.

Promovering af værktøjet

Udvikling, oversættelse og formidling af det nye værktøj er finansieret af Europarådets Intercultural Cities Programme (ICC). Programmet understøtter gensidig inspiration og erfaringsudveksling mellem 90 officielle interkulturelle europæiske byer, herunder København.

ISS, Proacteur og Foreningen Nydansker planlægger afholdelse af tre seminarer med fokus på at gøre deltagere i stand til foretage lokale Diversity in Management Ratings samt efterfølgende Diversity Deep Dives i mangfoldige virksomheder. Første seminar løber af stablen i Santa Maria de Feira i Portugal d. 11. oktober i år.

Vil du vide mere om The ISS Diversity Assessment Tool?

Værktøjet vil være tilgængeligt på Foreningen Nydanskers hjemmeside fra medio oktober 2016.

Foreningen Nydansker afholder et netværksarrangement om værktøjet d. 7. december 2016 kl. 16.00-18.30. Program for arrangementet følger.

For yderligere information om værktøjet eller tilmelding til netværksarrangementet er du velkommen til at kontakte Jes Vissing Tiedemann på: jt@foreningen-nydansker.dk/ mobil 50 53 35 15.

Du kan læse mere om Europarådets Intercultural Cities Programme her.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.