Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

M+

”Mangfoldighed Plus” (M+) er et vækst- og innovationsforløb, der har mangfoldighed som omdrejningspunkt. Igennem professionel forretningsudvikling geares 70 danske virksomheder til at opdage nye vækst- og forandringspotentialer. Hvis I er parate til at udnytte ny viden til konkrete forandringer, så kan jeres virksomhed blive en del af M+ i dag.

De danske virksomheder, som klarer sig bedst, er typisk fremsynede virksomheder, der kontinuerligt arbejder med forretningsudvikling og tilpasning til vilkårene i en stadig mere kompleks og mangfoldig omverden.

M+ er et samarbejde imellem Dansk Erhverv, Copenhagen Business School, Københavns Kommune, Baronen og Co., Integrationsministeriet og Foreningen Nydansker. 70 danske virksomheder tilbydes professionel forretningsudvikling, der specifikt retter sig imod den enkelte virksomheds organisering og branche.

Forløbet starter med, at jeres virksomhed får udarbejdet en unik vækst- og innovationsanalyse, hvor mangfoldighed er omdrejningspunktet. Herefter vil partnerne igennem rådgivning og sparring gøre jer klogere på jeres potentiale inden for vækst, mangfoldighed og innovation. Bagefter kan I udnytte denne viden til konkrete forandringer.

Normalt er sådan et forløb en kostelig affære. Men med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet kan vi tilbyde jeres virksomhed gratis deltagelse – den eneste omkostning er tiden I bruger på projektet.

Frontløber i dag - rollemodel i morgen

M+ har ikke kun til formål at skabe bredere rekrutteringsmuligheder og større tilfredshed hos medarbejdere. Ved at arbejde aktivt med mangfoldighedsledelse kan I skabe innovative og organisatoriske fordele. I praksis kan en smart brug af mangfoldighed føre til en bredere kompetenceprofil, mere effektiv opgavebehandling, nye produkter og nye serviceydelser. Erfaringen fortæller os, at det virker.

”Det er forskelligheden, der er styrken, for den bidrager til løsningen"

Michael Termansen, leder af udviklingsafdelingen i Grundfoss

CBS vil løbende opsamle viden og ”best practice”, hvormed mulighederne og den gode fortælling kan føres videre. Derfor synliggøres de arbejdspladser, der arbejder med mangfoldighed, og virksomhederne opfordres til at være rollemodeller i det fremadrettede arbejde.

Meld jer i dag

Er nysgerrige på at opdage jeres vækst- og mangfoldighedspotentiale? Vil I udnytte denne viden til konkrete forandringer?

Så har I som vores medlemmer selvfølgelig mulighed for at deltage i M+. For mere information og tilmelding, kontakt senior- og innovationskonsulent Human Shojaee

Aktiviteter og events

Den 24. november 2011 var der informationsmøde om M+, hvor bl.a. Københavns Kommune, McDonald's, Aarhus Kommune, Arriva, Haldor Topsøe og KAB deltog

Den 21. februar 2012 var der kick off arrangement på Københavns Rådhus for nogle af de virksomheder, der skal deltage i projektet. Ca. 25 virksomheder var repræsenteret, og arrangementet blev bl.a. omtalt på P4.

Den 9. marts gik turen til Aarhus, hvor der var kick off arrangement for de deltagende virksomheder fra den vestlige del af landet. JyllandsPosten skrev bl.a. om arrangementet.


FORENINGEN AF INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.