RING ELLER SKRIV, HVIS DU HAR IDEER TIL ET PROJEKT ELLER SAMARBEJDE. TLF. 3393 4383. INFO@FORENINGEN-NYDANSKER.DK
Mangfoldighed skaber værdi
En vej til vækst og velfærd
Gladere medarbejdere, større rekrutteringsgrundlag, adgang til nye markeder og øget innovation - effekterne af mangfoldighed på arbejdsmarkedet kan være mange. Ofte kan de omsættes til økonomisk værdi, der tæller på såvel virksomhedernes som samfundets bundlinje.
Formålet med hæftet 'Når mangfoldighed skaber værdi' er at synliggøre positive effekter af etnisk mangfoldighed på arbejdsmarkedet. 20 vidt forskellige danske arbejdspladser har bidraget med konkrete eksempler på, hvordan etnisk mangfoldighed skaber merværdi hos dem. Det gælder både højtuddannede udenlandske arbejdstagere, som er hentet til landet, og nydanskere, som allerede er her.
Vi tror på, at diversitet i medarbejderstyrken giver langt bedre løsninger
Karina Boldsen, Director of Talent Attraction hos Vestas
Hæftet skal først og fremmest give inspiration til, at endnu flere danske arbejdspladser inddrager mangfoldigheden, og at flere får blik for mangfoldigheden som innovativ, værdiskabende og vækstfremmende kraft.
Historierne i hæftet viser, at en international medarbejderprofil og forskellighed ikke blot giver afkast i én bestemt type virksomhed, men at det gælder for en lang række både store og små samt offentlige og private arbejdspladser i hele Danmark. Hæftet rummer 20 historier – der er mange flere derude.

20 arbejdspladser giver konkrete eksempler på, hvordan etnisk mangfoldighed skaber merværdi hos dem. Ifølge virksomhederne er mangfoldighed langt fra kun et spørgsmål om socialt ansvar, men i høj grad et sprøgsmål om virksomheders udvikling og vækst.
Følgende virksomheder har bidraget med deres erfaringer:
- Amager Fælled Skole
- Århus Sygehus
- Danfoss
- Diakonissestiftelsen
- FC Midtjylland
- Forsvaret
- IO Interactive
- ISS
- Lokalcenter Gellerup
- METRO Cash & Carry
- Meyers Madhus
- Microsoft
- Odder Barnevogne
- Odense Jobcenter
- Pressalit
- Radiometer
- Tryg
- Vestas
- Vopium


