Det lader til at du bruger en ældre version af Internet Explorer. Foreningen Nydanskers hjemmeside kan derfor ikke vises optimalt. For at se hjemmesiden anbefaler vi at du opgradere din Internet Explorer.
Klik her for at gå til Microsoft's hjemmeside og hent den nyeste Internet Explorer

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen, Foreningen Nydansker

Odense Host Programme

Har du lyst til at bruge et par timer om måneden i seks måneder på at dele din viden om arbejds- eller kulturliv i Danmark med en nyankommen udlænding? Du kan blive enten 'karrierevært' eller ’kulturvært’ for en ny odenseaner gennem Foreningen Nydansker.

Odense får hvert år mange nye internationale borgere, der af forskellige grunde skal starte en tilværelse i byen. Det er ikke altid let som nyankommen at forstå og navigere på det danske arbejdsmarked, og mange har derfor svært ved at finde job. Andre har fået job, men kæmper med at komme ind på livet af danskerne, få styr på de danske gloser eller at lære kultur- og fritidslivet at kende.

Bliv Karrierevært

Som en del af Odense Host Programme matcher Foreningen Nydansker nyankomne, jobsøgende udlændinge med frivillige erhvervsaktive fynboer, der enten bor eller arbejder i Odense-området. De frivillige kan ved hjælp af egne erhvervserfaringer og faglig baggrund støtte vedkommende på vejen ind på det danske arbejdsmarked.

Med nogle få timer om måneden kan man gøre en stor forskel! Som vært mødes man 1-2 gange om måneden med sin mentee. 

Som frivillig siger man ja til at:

  • gennemføre mindst et mentorforløb
  • deltage på et 3 timers mentorkursus
  • bruge ca. 2 timer om måneden i min. 6 måneder

Vi opfordrer til, at man mødes med mentee på sin arbejdsplads, hvis det er muligt. Både for at give mentee indtryk af en dansk arbejdsplads, men også for at gøre det nemmere for dig at være frivillig.

Bliv kulturvært

Ønsker du at blive vært for en person eller en familie, der ikke pt. har brug for hjælp til at finde arbejde, men i stedet ønsker at øve det danske sprog, lære om dansk kultur og danske samfundsforhold, eller blot få et indblik i, hvordan danskerne er?

Som frivillig siger man ja til at:

  • gennemføre mindst et mentorforløb
  • bruge ca. 2 timer om måneden i min. 6 måneder

Hvad kan man forvente som frivillig?

  • At være med til at gøre en stor forskel
  • Mød mennesker, der står i en anden livssituation og har en anden kulturel baggrund
  • Få en grundig introduktion til, hvad rollen indebærer og hvilke værktøjer, man som frivillig kan have gavn af at bruge
  • Løbende opfølgninger fra Foreningen Nydanskers side, så du ikke står alene med udfordringer, og så vi sikrer, at du får den rådgivning, du har brug for som frivillig
  • Få adgang til Foreningen Nydanskers hotline, hvor mentorkonsulenter sidder klar med konkret sparring på din og mentees situation

Kontakt projektassistent Emma Handrup via mail: eh@foreningen-nydansker.dk eller på telefon +45 2594 5551 for at høre mere om de forskellige frivilligroller, og hvordan du kan passe ind i programmet.

 

Meld dig i dag

Interesserede karriereværter, kan udfylde deres profilskema her: https://www.foreningen-nydansker.dk/emk/index.php/ohp-erhvervsmentor

Vil du være kulturvært, skal du bruge dette skema: https://www.foreningen-nydansker.dk/emk/index.php/ohp-kulturvaert

Hvem er Foreningen Nydansker?

Vi har stor erfaring og viden omkring mentorforløb for internationale borgere og har siden 2008 kørt samme indsats på Sjælland. Foreningen Nydanskers mentorkorps tæller 750 frivillige erhvervsmentorer, 150 kulturværter og ti medarbejdere på kontoret.  

Are you a possible participant?

If you are a newcomer to Odense, and if you have lived in Denmark less than three years, you can likely take part in the programme and be assigned a Danish host. In order to participate, please contact Odense Host Programme.

FORENINGEN TIL INTEGRATION AF

NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal.

1453 København K.