Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet

søgetips!

Procesværktøj

...................................................................................................................................
 
Kortlægning og udvikling af virksomhedens mangfoldighedsprofil   

Ønsker din arbejdsplads at gøre ord til handling og sætte mangfoldighed på arbejdspladsens dagsorden? Så er nedenstående procesværktøj, der er udviklet af Foreningen Nydansker med støtte fra Integrationsministeriet, et sikkert skridt i den rigtige retning.

Ved hjælp af værktøjet får din arbejdsplads mulighed for at tegne et billede af, hvor arbejdspladsen står i forhold til mangfoldighedsspørgsmålet, og hvilke konkrete skridt der kan tages for at igangsætte eller videreføre aktiviteter til fremme af mangfoldighed.

Her kan du kvit og frit downloade:

Værktøjet er udviklet og testet på private såvel som offentlige arbejdspladser. For yderligere information kontakt os på 33 93 43 83 eller på tmh@foreningen-nydansker.dk.

 .................................................................................................................................

Lederkursus - gør mangfoldighed til hverdagspraksis

At skabe et inkluderende miljø, udnytte mangfoldighedens fordele og samtidig fastholde virksomhedens identitet og fællesskab er en af de nye ledelsesudfordringer, som danske virksomheder enten står midt i eller kommer til at stå over for i løbet af de kommende år.

Med kursuskonceptet 'Ledelse og manfoldighed' ønsker vi at lade de hverdagserfaringer, som ledere hos ISS og McDonald’s allerede har gjort sig, komme alle landets virksomheder til gavn. Det sker gennem dette kursusmateriale, som er gratis at downloade og bruge. Hvis din virksomhed ikke selv ønsker at stå for undervisningen, så kontakt Foreningen Nydansker på 33 93 43 83.

Kursusmaterialet består af en række dias i powerpoint med tilhørende noter, der fungerer som vejledning for underviseren, og en manual, der uddyber spil og øvelser og indeholder hand-outs og evalueringsforslag.

..................................................................................................................................

Mangfoldighedsspil - DEBATman

Sæt fokus på mangfoldighed på en anderledes og sjov måde med mangfoldighedsspillet 'DEBATman'. Gennem spillet får medarbejderne på din arbejdsplads mulighed for at tilegne sig viden om samt debattere mangfoldighedsspørgsmål.

Spillet er fleksibelt, så det kan bruges af 5 medarbejdere og opefter og vare lige fra 1 time til 1 hel dag. Du kan her downloade spilleregler, spilleplade (printes i A3 format) samt diverse spillebrikker (printes dobbeltsidet og klippes ud). Det er også muligt at låne en færdig udgave af spillet ved henvendelse til os på 33 93 43 83.

...................................................................................................................................

(c)1998-2009
Foreningen Nydansker