Jes Vissing Tiedemann
Mangfoldighedsteamet
Projektleder | Branchepakker
Jes Vissing Tiedemann
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.:
33 93 43 83
Mobil:
50 53 35 15

Branchepakker for kommuner

Branchepakker er sammenhængende forløb, som med udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked og gennem målrettede virksomhedsforløb opkvalificerer borgerne og viser dem vejen til beskæftigelse. Konceptet er målrettet flygtninge og indvandrere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og har vist sig effektivt for både borgere under integrationsloven og kontanthjælpsmodtagere.

Konceptet sigter efter de hurtigst mulige indgange til det ordinære arbejdsmarked og tager først og fremmest udgangspunkt i de behov og krav, der er gældende på arbejdsmarkedet og inden for de respektive brancher. Alle forløb har et klart mål om ordinær ansættelse, og borgerens progression måles og synliggøres under hele forløbet ved hjælp af konkrete og kvalitetssikrede værktøjer. Fokus er på, hvilke krav der stilles for at kunne varetage job i branchen, hvilke forudsætninger den specifikke borger mangler, samt hvilke tiltag og kurser der kan bibringe borgeren med de nødvendige kompetencer, så borgerens jobmuligheder styrkes.

Branchepakkekonceptet er udviklet af LG Insight i samarbejde med Vejle Kommune og viden om succesfulde integrationsindsatser i Danmark, herunder ’44 point=job’ (Gribskov-modellen), trappestigemodellen, progressionsforløbet, mentor- og jobpakker med flere. Konceptet benyttes nu i mere end 20 kommuner.

”Det er effektivt, fordi borgeren ikke oplever at spilde sin tid. Og når man så bliver opkvalificeret inden for en bestemt branche, og man selv kan se, at man tilegner sig de kvalifikationer, der skal til for at kunne søge et job inden for det her erhverv, så virker det.”

- Connie Nør Larsen, integrationskonsulent, Vejle Kommune.

Erfaringen er, at borgere, som deltager i branchepakkeforløb har hurtigere progression end borgere i andre tilbud. Forud for implementering var selvforsørgelsesgraden for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Vejle Kommune på 10,5 pct. tre måneder efter afsluttet tilbud (alene ordinære jobeffekter og uddannelseseffekter). For etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande omfattet af branchepakkekonceptet var selvforsørgelsesgraden 33,9 pct. (målt i 2014). 

  pdf Læs mere om Branchepakker i vores infofolder. (2.87 MB)

Et skræddersyet koncept

Konceptet stiller store krav til den kommunale organisation og opererer ud fra fire ufravigelige dogmer, der alle er afgørende for, at Branchepakker bliver en succes:

  • Branchepakker tager altid udgangspunkt i de krav og normer, der er gældende inden for de respektive brancher. Det meningsfulde er defineret af de objektive krav inden for de respektive brancher.
  • Alle faglige elementer i Branchepakker er relevante og skal forstås og opleves som meningsfulde for borgeren. 
  • Forløbene skal være effektive og bygge på princippet om kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Vi spilder ikke borgerens tid.
  • Borgerne skal anerkendes og respekteres, og samarbejdet skal bygge på tydelige aftaler om rettigheder og pligter. Rettigheder og pligter følger lov og nærværende kvalitetskrav.

Branchepakker udvikles og tilpasses den enkelte kommune på baggrund af en arbejdsmarkedsanalyse, som viser jobåbninger, kompetenceprofiler og virksomhedsstrukturer på det lokale arbejdsmarked. Analyserne vil afdække brancher og jobområder med gode forudsætninger for beskæftigelse for flygtninge og indvandrere med begrænsede kvalifikationer og erhvervserfaring.

Vil du vide mere om Branchepakker?

Hvis du ønsker at vide mere om Branchepakker og mulighederne for din kommune, er du velkommen til at kontakte projektleder Jes Vissing Tiedeman.

Jes Vissing Tiedemann
Mangfoldighedsteamet
Projektleder | Branchepakker
Jes Vissing Tiedemann
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.:
33 93 43 83
Mobil:
50 53 35 15

Downloads / Branchepakker