Branchepakker giver målrettet opkvalificering

Når Branchepakker er rammen om virksomheders samarbejde med jobcentre, sikres det, at virksomhederne møder motiverede praktikanter, der er forberedte på arbejdsmarkedets krav. Der er altid er et klart formål med forløbet, og der følges grundigt op på de aftalte mål og delmål.
Branchepakker er sammenhængende forløb for ledige, hvor jobcenter og virksomhed arbejder systematisk sammen om skridt for skridt at klæde praktikanterne på til netop de opgaver, som efterspørges i den pågældende branche. Hvert forløb struktureres ved hjælp af kvalifikationskort med konkrete mål, således at praktikantens gradvise udvikling hele tiden er synlig for alle parter.
Virksomheder, som har haft ledige i Branchepakkeforløb, oplever, at det er mere motiverede og velforberedte praktikanter, og at de har hurtigere progression end ledige i andre forløb.
”Det er lige præcis ensrettede kvalifikationskort, der er brug for i samarbejdet med jobcentre. Det skaber en rød tråd i samarbejdet, da jobcenteret får større kendskab til virksomheden, og på sigt også andre virksomheder i branchen. Kortene giver et overblik over de opgaver, som vi løser i vores daglige arbejde, og de sikrer, at alle praktikker har et klart fokus på, at man opkvalificerer med et mål for øje. Vi forventer at bruge kvalifikationskort til oplæring praktikanter, såvel som et supplement til oplæring af nye medarbejdere.”
- Kenny Mitchboe, Aktiverings- og Integrationskonsulent, Forenede Service.
Foreningen Nydansker klæder jobcentre på til at bruge Branchepakker til glæde for virksomheder over hele landet. Vi kan også hjælpe din virksomhed med at systematisere jobcentersamarbejdet, så det bedst lever op til jeres behov. Det gør vi blandt andet ved at udarbejde kvalifikationskort, der er skræddersyet til jeres virksomhed.