Koncept Tvilling
’Koncept Tvilling’ er bygget op om forløb mellem erfarne social- og sundhedsmedarbejdere og integrationsborgere. Der er tale om opkvalificeringsforløb, der etableres som led i en Integrationsgrunduddannelse (IGU) eller et forløb med løntilskud.
Grundtanken i ’Koncept Tvilling’ er at matche integrationsborgere med erfarne og nedslidningstruede medarbejdere på SOSU-området. Den erfarne medarbejder får hjælp til praktiske opgaver i det daglige arbejde, mens integrationsborgeren får en erfaren kollega, der kan understøtte den faglige, dansksproglige og relationelle opkvalificering.
VIL DIN KOMMUNE VÆRE MED?
En forudsætning for at blive deltagerkommune i ’Koncept Tvilling’ er, at man som kommune har besluttet at etablere IGU-stillinger eller løntilskudsstillinger til integrationsborgergruppen på kommunale pleje- omsorgsinstitutioner. Til gengæld tilbyder Foreningen Nydansker følgende:
- Screening og motivation af relevante borgere i målgruppen
- Kvalifikationskort og IGU-planer til deltagende kommunale virksomheder
- IGU-værtskurser med fokus på interkulturel kommunikation og kompetence
- Netværk for IGU-værter med fokus på løbende erfaringsudveksling
- Etablering af undervisningsforløb for IGU-elever hos relevant AMU-udbyder
MERE INFORMATION
Har I spørgsmål eller brug for yderligere information, kan I henvende jer til direktør Jes Vissing Tiedemann