Peter Raunkjær Christensen
Job:
Projekt- og mentorkonsulent (orlov)
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.:
33 38 62 14
Mobil:
25 94 87 33
Om mig:

Jeg blev ansat i Foreningen Nydansker i februar 2013 og har siden august 2014 fungeret som projekt- og mentorkonsulent for Erhvervsmentorkorpset. En indsats som bl.a. har til formål at hjælpe nytilkomne højtuddannede internationale borgere ind på det danske arbejdsmarked. I mit arbejde er jeg i daglig kontakt med både mentorer og mentees og er sammen med det øvrige team ansvarlig for at drive og udvikle indsatsen. Erhvervsmentorkorpset består af en række mentorindsatser, herunder Kulturværtsprogrammet og Perspektiv, som jeg i det daglige er hovedansvarlig for.

Jeg er ansat i en delt stilling og er derfor kun i Foreningen Nydansker hver anden dag. De andre dage er jeg med til at drive Københavns Værtsprogram, som er et af de mange tilbud, som Københavns Kommune tilbyder nytilkomne internationale borgere.

Jeg blev i april 2015 færdiguddannet cand. mag i Socialvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier, hvor jeg skrev speciale om praksis for behandling af børn født med en interkønstilstand. Gennem mit studie har jeg specialiseret mig i forholdet mellem majoritet og minoritet med fokus på kulturforskelle, etnicitet, religion samt køn og seksualitet.

I min fritid arbejder jeg som frivillig i Sabaah, der er en forening som arbejder på at forbedre vilkårene for LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er jeg meget glad for at rejse og har af flere omgange studeret og arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. Argentina, Nepal og England.