Mentorindsatser for højtuddannede

Erhvervsmentorkorpset arbejder gennem forskellige frivilligt baserede mentorordninger med at støtte højtuddannede internationale borgere, som er jobsøgende.
Dette inkluderer fx både EU-borgere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende samt flygtninge og familiesammenførte. Som udgangspunkt må borgerne max have haft opholdstilladelse i 3 år (her kan dog være visse undtagelser).
Erhvervsmentorkorpset samarbejder pt. med forskellige jobcentre på Sjælland og en række forskellige virksomheder. Flere af disse virksomheders medarbejdere stiller op som frivillige mentorer og får lov til at bruge et par timer af arbejdstiden på mentorforløbet for til gengæld at udvikle egne kompetencer og blive del af et dynamisk netværk.
Du kan læse mere om mentorrollen her.
Er I som jobcenter eller virksomhed interesseret i at høre mere om Erhvervsmentorkorpsets mentorordninger?
I kan få mere viden om eventuelle muligheder for at starte et samarbejde op ved at læse mere her på siden under de forskellige projekttilbud eller ved at kontakte seniorkonsulent Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..