Fra flygtning til faglært

Uddannelse af flygtninge kan afhjælpe virksomheders behov for faglært arbejdskraft. Hvordan det kan ske, bidrager en ny kortlægningsundersøgelse, foretaget af Foreningen Nydansker, med svar på. Et tæt samarbejde med erhvervslivet og gradvis opkvalificering er en del af opskriften til at forenkle vejen fra flygtning til faglært.

Både Norge, Sverige og Danmark har i kølvandet på de store flygtningestrømme i 2015 og 2016 skærpet det politiske fokus på at få flygtninge og familiesammenførte hurtigt i beskæftigelse. Det betyder, at integrationsindsatsen – især i Danmark og Norge – overvejende er rettet mod ufaglærte jobs.

Forskning viser imidlertid, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at sikre, at flygtninge bider sig fast på arbejdsmarkedet, så beskæftigelsen bliver varig. Samtidig er der mangel på faglært arbejdskraft inden for en række brancher, hvor flygtninge vil udgøre en arbejdskraftressource, hvis de får et uddannelsesfagligt kompetenceløft. Der er med andre ord vægtige grunde til at sætte fokus på koblingen mellem flygtninge og erhvervsuddannelse.

Aktuelt betyder adgangskrav til erhvervsuddannelserne i alle de nordiske lande, at flygtninge ofte skal gennemgå flere års sprogundervisning og forberedende kurser, før de kan optages. Men kortlægningsundersøgelsen ’Fra flygtning til faglært’, der fremhæver en række indsatser i Sverige, Norge og Danmark, viser, at det på trods heraf kan lykkes at forkorte eller forenkle vejen til et svendebrev for gruppen af nyankomne flygtninge.

Tæt kobling til hverdagen på arbejdspladsen

I Norge er der gode erfaringer med at sænke sprogkravene ved optagelse på en erhvervsuddannelse og til gengæld integrere intensiv sprogundervisning i uddannelsen. På den måde har Oslo Voksenopplæring Helsfyr haft succes med at uddanne flygtninge til pædagoger, kokke og tømrere på normeret tid. Et vigtigt element i den succes er, at eleverne får en læreplads allerede fra første år og hver uge har mulighed for at indgå i det arbejdsliv, som venter dem efter endt uddannelse.

”Vores elever får mulighed for at omsætte både teori og praksis fra første dag på uddannelsen, og det sætter fart på indlæringen. Motivationen styrkes, når de hele tiden har koblingen til hverdagen på deres læreplads.”  fortæller Torunn Thomassen, rektor ved Oslo VO Helsfyr.

Hun understreger, at sprog- og fagundervisning skal integreres, så de understøtter hinanden og tager udgangspunkt i de konkrete oplevelser på arbejdspladsen:

”Eleverne starter på vores uddannelser, før de egentlig har sprog nok til at forstå fagene. Via tæt samarbejde mellem faglærer og norsklærer lykkes det os at indlære fagligt indhold tidligt.”

I job og uddannelse samtidig

Et andet eksempel, der forkorter vejen fra flygtning til faglært, er Göteborg Stads indsats for at anerkende de praktiske kompetencer, som flygtninge erhverver sig, når de er i praktik eller job. Med en løbende realkompetencevurdering kan de gradvist tilegne sig en erhvervsuddannelse – mens de er i beskæftigelse:

”Den grundlæggende idé med vores forløb er at give nyankomne i virksomhedspraktik og job mulighed for at tilegne sig praktiske kompetencer, som anerkendes i uddannelsessystemet. Dermed kan de til enhver tid træde ind på en erhvervsuddannelse på det niveau, som deres kompetencer svarer til,” siger Ulf Wallin, planeringsledare i Göteborg Stad.

Den løbende realkompetencevurdering er især velegnet til at hjælpe personer med begrænsede boglige kompetencer frem til et svendebrev.

I dansk sammenhæng fremhæver rapporten seks midtjyske virksomheder, der er gået sammen om en indsats for at uddanne industrioperatører som et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erhvervsuddannelse, mens flygtningene er i en eller anden form for ansættelse. Læs artiklen ’Virksomheder investerer i fremtidens medarbejdere.

Inspiration til fremtidige indsatser

Kortlægningen af nordiske erfaringer med at målrette integrationsindsatser mod erhvervsuddannelser viser, at det er en kompliceret opgave, som løses bedst i tæt samarbejde mellem myndighed, uddannelsesinstitution og erhvervsliv. Læringen fra de nordiske projekter kan inspirere andre over hele Norden til i højere grad at se erhvervsuddannelse som en vej til varig beskæftigelse for flygtninge.  

Du kan læse mere om konkrete erfaringer fra Norden og anbefalinger til nye indsatser i rapporten ’Fra flygtning til faglært’. Download rapporten her.

Rapporten ’Fra flygtning til faglært’ er udarbejdet af Foreningen Nydansker for Nordisk Ministerråd. 

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.
More information Ok Decline