Succes med at rykke ikke-vestlige kvinder mod uddannelse og job
En ny beskæftigelsesrettet indsats kaldet ’LIFT’ har succes med at rykke flygtninge- og indvandrerkvinder mod beskæftigelse. Ved hjælp af frivillige mentorer har foreløbigt 3 kvinder påbegyndt uddannelse, og 5 er kommet i job ud af 16 deltagere. Set i forhold til målgruppens udfordringer, og hvor længe de har stået uden for arbejdsmarkedet, er det et bemærkelsesværdigt resultat.
”Jeg tænker på, hvor godt det er at gå på arbejde. Før, da jeg gik derhjemme, var jeg alt for meget syg. Efter jeg er startet med at arbejde, er jeg aldrig syg. Når man bare går derhjemme, har man alt for meget tid til at tænke, og det er ikke godt,” lyder det fra en af de kvinder, der er lykkedes med at komme i job.
Desværre er der fortsat alt for mange kvinder rundt omkring i landets kommuner, der står uden for arbejdsmarkedet og er isolerede fra det øvrige samfund. En del af dem kæmper med problemer ud over ledighed. For eksempel sproglige, sociale, økonomiske udfordringer eller manglende selvtillid. Derfor har Foreningen Nydansker og Integrationshuset Kringlebakken iværksat et samarbejde under navnet ’LIFT’ for at afprøve en ny og mentorbaseret indsats. Det har rykket størstedelen af kvinderne i en markant positiv retning mod uddannelse og job.
Kvinder langt væk fra arbejdsmarkedet får tro på fremgang
Kernen i indsatsen er, at den enkelte kvinde indgår i et forløb med en nøje udvalgt mentor, som mødes med kvinderne på frivillig basis.
”Det har stor betydning for kvinderne, at de ikke står alene og at de får støtte undervejs mod beskæftigelse og uddannelse. De opnår en tryghed hos deres mentor og får større mod på og håb for fremtiden. Ved at mødes med en mentor får de troen på fremgang, og det er helt tydeligt, at kvinderne får en langt højere grad af forpligtigelse over for sig selv. Kvinder, som ikke er i arbejde, kan være isolerede og dermed miste en tidsfornemmelse og modet til at forpligte sig til noget,” forklarer Birgith Rasmussen, souschef og socialfaglig rådgiver hos Integrationshuset Kringlebakken.
Fra ledig laborant til uddannelse og deltidsjob
En af de deltagende kvinder er uddannet laborant i sit hjemland, men har i sine otte år i Danmark levet en meget isoleret tilværelse og uden håb om at komme i arbejde som laborant.
”Efter hun er startet med at ses med en mentor, er hun blevet ambitiøs og vil det hele på én gang. Hun har erfaret, at hun godt kan tillade sig at forvente mere. Hun er startet i skole og har fået et deltidsjob, hvilket hun har fået hjælp af sin første mentor til. Hun er nu blevet genmatchet mere branchespecifikt for at komme tættere på hendes drømmejob. Hun bad selv om at få en anden mentor, da hun under sit første mentorforløb blev bevidst om, hvad hun havde behov for af hjælp. Mentorforløbet har i det her konkrete tilfælde hjulpet kvinden med at opnå større selvtillid og afklarethed i forhold til, hvem hun er, og hvad hun vil - og mod på at gøre noget ved det,” fortæller Birgith Rasmussen.
Indsigt i det danske arbejdsmarked og social støtte
En del af kvinderne har hverken uddannelse eller erhvervserfaring at trække på, hvorfor mentorerne også hjælper kvinderne med at forstå og forholde sig til de uskrevne – og skrevne – normer og regler, der ofte gælder på en dansk arbejdsplads. Mange af dem har også brug for social støtte og praktisk hjælp for at overvinde diverse benspænd. Det kan være alt fra hjælp til at læse post, tjekke bankforhold, brug af e-boks eller NemID, søge SU til at tale om værdien af at have et job.
”At deres mentor står til rådighed, giver en massiv støtte til kvinderne i at overkomme små som store barrierer, og det er med til at rykke dem. Der er også nogle kvinder, hvor der ikke er en umiddelbar tydelig effekt af forløbet, fordi der er problemstillinger og en sårbarhed, som kan være svære at håndtere i konfrontationen med en mentor. Med den gruppe er det et andet sted, vi starter, og indsatsen har mere karakter af socialpædagogisk arbejde over en længere periode. Dem, for hvem det alligevel lykkes, er dem, som har tillid til verden og tør åbne op for andre mennesker,” forklarer Birgith og peger på en række afgørende faktorer for, at kvinderne rykker sig i forløbet med en mentor: fornyet mod, selvtillid, håb og en ny følelse af forpligtigelse.
Fællesskab giver mod på forandring
Parallelt med mentorforløbene har kvinderne deltaget i en række fælles arrangementer med fokus på relevante temaer som networking, normer på arbejdspladsen, økonomi og jobsamtalen. Arrangementerne har til hensigt at styrke kompetencer, der kan hjælpe kvinderne tættere på arbejdsmarkedet, men rummer også et andet værdifuldt element, nemlig fællesskab:
”Fællesarrangementerne har bidraget til at styrke den enkelte gennem fællesskabet. At man er flere i samme båd, giver noget tryghed og får flere til at åbne sig op. Og når noget lykkes for en af kvinderne, oplever vi, at det også er med til at give fornyet mod hos andre,” siger Christina Tengstedt Rasmussen, som er indsatsansvarlig i Foreningen Nydansker.
Udover at halvdelen af kvinderne er startet i job eller uddannelse er en del af kvinderne blevet involveret i frivilligt arbejde.
Indsatsen er støttet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Vil du vide mere, så kontakt gerne Christina Tengstedt Rasmussen , projektkonsulent i Foreningen Nydansker.