Italesæt arbejdspladsens uskrevne regler

Vær med, når Højtidskalenderen 2018 sætter fokus på kultur og usagte regler på de danske arbejdspladser.

Store kulturforskelle og uskrevne regler på arbejdspladsen kan give anledning til misforståelser, og misforståelser kan være en barriere for sammenholdet mellem kolleger med forskellige kulturelle baggrunde. Det er derfor vigtigt, at de uskrevne regler bliver italesat, og at eventuelle kulturforskelle kommer på dagsordenen ude på arbejdspladserne. Derfor vil vi invitere jer til at blive én af 12 virksomheder, der i en ny kampagne skal sætte fokus på dagligdagens kulturmøder på arbejdspladsen.

Som sponsor for Højtidskalenderen 2018 kan jeres virksomhed hjælpe med at sætte fokus på de udfordringer og konflikter, der kan opstå, hvis kulturmødet på arbejdspladsen ikke italesættes og konfronteres. Hver enkel kalenderside tematiserer én af de mange uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, der illustreres på humoristisk vis af bladtegner, Jens Hage. Se vedlagte skitse, der illustrerer den uskrevne regel om, at diverse motionsløb i arbejdsregi i virkeligheden går ud på at grille pølser og drikke øl og sodavand.

Et sponsorat koster 20.000 kr. ekskl. moms og giver jer:
•    Fremhævelse af jeres virksomhed på vores sociale medier i den måned, I sponsorerer en kalenderside
•    Logo og QR-kode, der linker til en video, hvor I fortæller om kulturmøder på jeres arbejdsplads, på én af de 12 sider i en trykt kalender, der udkommer i ca. 3.500 eksemplarer
•    Logo og eksponering igennem vores velrenommerede højtidskalender-app med 63.000 brugere (bl.a. kåret som ugens app i Børsen)
•    200 trykte eksemplarer af Højtidskalenderen 2018 leveret til jer på én adresse

Vi håber, at dette har vakt jeres interesse. Har I uddybende spørgsmål, eller ønsker I at være sponsor, er I meget velkomne til at kontakte Louise Rosenthal Jensen eller Mikkel Teglgaard Christiansen.

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.