Kulturmøder på arbejdspladsen

En ny ’Højtidskalender’ er klar til at sætte fokus på ikke blot de kristne, men en mangfoldighed af højtider i 2018. Kalenderen skal samtidig sætte skub i debatten om kulturmøder og uskrevne regler på danske arbejdspladser.

På alle arbejdspladser er der en særlig arbejdspladskultur og nogle regler. Nogle regler er skrevet ned. Det kan for eksempel være regler om rygning og regler om tavshedspligt. Men hvad med alle de uskrevne regler? ”Regler”, der ikke er officielt vedtaget, men som alligevel har stor betydning.

På nogle arbejdspladser kan det fx være en uskreven regel, at alle medarbejdere giver rundstykker, når de har fødselsdag. Eller at alle giver en hånd med, når der skal ryddes af efter frokosten. Uskrevne regler er kort sagt ”det der forventes, men som ikke altid bliver sagt”.

Italesæt de uskrevne regler

Det er vigtigt, at de uskrevne regler bliver italesat, og at eventuelle kulturforskelle kommer på dagsordenen ude på arbejdspladserne. Det modvirker misforståelser og skaber et mere inkluderende arbejdsmiljø. Foreningen Nydansker ønsker med den nye ’Højtidskalender 2018’ at sætte skub i debatten.

På kalenderens månedsblade er der, ved hjælp af humoristiske illustrationer af bladtegner Jens Hage, sat fokus på en række typiske uskrevne regler og dilemmaer, der kan opstå i hverdagen. Hent kalenderen som pdf her.

Højtidskalenderen online

Via de enkelte kalendersider vil det ved årsskiftet være muligt at benytte en QR-kode, der linker til et kort videoklip. Heri giver de arbejdspladser, der bidrager som sponsorer af kalenderen, eksempler på, hvordan de håndterer kulturmøder på arbejdspladsen.

Højtidskalenderen kan også hentes i App store. Via app’en kan du læse mere om de mest udbredte religioners højtider, og hvordan de markeres og fejres.

Ønsker du en trykt kalender?

Kontakt venligst Vesna Nikolic, sekretær i Foreningen Nydansker, på telefon 3338 6201 eller via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.