Nyt kursustilbud: Interkulturel kompetence

Møder med borgere, medarbejdere og kolleger med en anden kulturel baggrund end dansk kan give anledning til misforståelser og uklarheder. Det kan betyde dårligere opgaveløsning, men også samarbejdsvanskeligheder og i værste fald konflikter. Foreningen Nydansker tilbyder kurser, hvor medarbejdere lærer om kulturmøder og får konkrete værktøjer til at fremme et godt samarbejde og gøre mangfoldigheden til en styrke.


Mange arbejdspladser kan have stor gavn af at løfte medarbejderes og lederes interkulturelle kompetencer. En grundlæggende forståelse for kultur og redskaber til interkulturel kommunikation kan understøtte det gode samarbejde og sikre, at medarbejdernes kompetencer bliver udfoldet bedst muligt.

Kursusindhold bliver tilpasset målgruppen

Foreningen Nydansker tilbyder kurser i interkulturel kompetence på en række områder. Til medarbejdere, der møder borgere, kunder eller medlemmer med forskellige kulturelle baggrunde. Til arbejdspladser, der skal modtage nye kollegaer og til ledere, der skal lede en mangfoldig medarbejderskare eller tage imod deres første medarbejdere med en anden baggrund end dansk. 

Kurset kan kombineres med temaer inden for mangfoldighedsledelse og ”Den gode modtagelse på arbejdspladsen”.


Foreningen tilpasser kurserne efter behov og tilbyder individuelle sparringsforløb til at understøtte implementering af den nye viden.

Udbytte af kurset

  • Deltagerne får en grundlæggende forståelse for kultur og de særlige aspekter, der gør sig gældende i interkulturel kommunikation. Deltagerne bliver bevidste om deres egen kultur og om deres egen rolle i mødet med medarbejdere fra andre kulturer.
  • Deltagerne bliver udfordret til at droppe berøringsangsten, forholde sig til deres egen og eventuelt afdelingens fleksibilitet og tage ansvar for at udnytte mest muligt af potentialet i en mangfoldig afdeling.
  • Deltagerne får større viden og bevidsthed om kulturens betydning i den daglige ledelse, og de får konkrete redskaber til interkulturel kommunikation.

Hvordan foregår det?

Kurset vil være tilrettelagt som en blanding af korte oplæg, øvelser, filmklip og diskussioner. Der bliver lagt vægt på eksempler og udgangspunktet er deltagernes dagligdag, erfaringer og forventninger. Undervejs forholder deltagerne læringen til deres egen hverdag og går fra kurset med konkrete redskaber og input til deres arbejde. Deltagerne kan fx blive bedt om at forberede sig ved at indsende en kort case fra deres hverdag til underviseren inden kursusdagen.


Kurset kan tilrettelægges som halvdags, heldags eller todages kursus efter ønske. De enkelte temaer vil blive foldet mere eller mindre ud efter interesse og tidsramme.

Kurset kan suppleres med individuel opfølgning eller et længere sparringsforløb, hvor der arbejdes med implementering af den nye viden i dagligdagen.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte underviser Susie Skov Nørregaard for mere information på telefon 2622 0528 eller via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.