Supermangfoldighed som redskab i kampen om talenter

Mangel på arbejdskraft er igen kommet højt på dagsordenen i danske virksomheder. Ny forskning fra CBS og ISS Danmark viser, at ’supermangfoldighed’ kan være et effektivt redskab i kampen om talenterne. Foreningen Nydansker inviterer til fyraftensarrangement, hvor du kan møde Danmarks førende forsker i mangfoldighed. 

Et nyt forskningsprojekt fra CBS, der tager afsæt i 2,5-års studier i servicevirksomheden ISS, viser, at ’supermangfoldighed’ styrker forretningen gennem øget trivsel, udvikling af ledere og en udvidet talentmasse.

Ifølge forsker Lotte Holck, post.doc ved CBS, kan forskningsresultaterne med afsæt i ISS også gavne som inspiration for andre virksomheder:
 
”Supermangfoldighed dækker over medarbejdernes store forskellighed i forhold til køn, alder og national baggrund, men parametre som uddannelse, erhvervserfaring i Danmark og i udlandet, personlighedsprofil mm. spiller også ind.

Den evidens, der er skabt, har relevans for alle virksomheder og brancher. Når virksomheder sammensætter supermangfoldige teams, kan de opnå højere medarbejdertrivsel, fordi forskelligheden bidrager til større tolerance. Samtidig styrker det ledernes kompetencer at stå i spidsen for supermangfoldige teams, fordi de skal kunne lede forskelligt. Og endelig rummer den store forskellighed nye og spændende talenter,”  fortæller Lotte Holck om sin forskning.

Det nye studie lægger sig i kølvandet på to tidligere rapporter fra ISS, som viser, at mangfoldige teams tjener 3,7 procentpoint mere til bundlinjen end ikke mangfoldige teams, og at virksomheder med mangfoldighed i ledelsen i gennemsnit tjener 12,6 procentpoint mere end virksomheder uden mangfoldighed i ledelsen.

Fyraftensarrangement med fokus på mangfoldig forretning

Foreningen Nydansker inviterer til fyraftensarrangement i samarbejde med forskeren Lotte Holck, der leverer den nyeste viden om forretningspotentialet i mangfoldighed.

Tid: Onsdag den 30. januar 2019 kl. 16.00-18.00
Sted: Foreningen Nydansker, Sankt Peder Stræde 28C, 4. sal, 1453 København K

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 23. januar. Tilmelding sker til Søren Vilhelmsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmelding er bindende af hensyn til planlægningen.

Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af Foreningen Nydansker. For ikke-medlemmer er der tilmeldingsgebyr på 200 kr. 

Hør Lotte Holck fortælle om udvalgte pointer fra sin forskning her:

Du kan hente en række White Papers relateret til forskningsstudiet her:

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.
More information Ok Decline