Evaluering: Sårbare unge kvinder rykker sig med en mentor fra PIFT
Ny evaluering viser, at deltagelse i mentorforløb via initiativet PIFT har en positiv indvirkning på sårbare unge kvinders liv. Det giver større selvtillid, tro på egne evner og en bedre hverdag. Mentorerne har også hjulpet målgruppen med afklaring og støtte i forhold til uddannelse og arbejde.
I en evaluering af den netop afsluttede pilotfase i mentorinitiativet PIFT er unge kvinder, der har haft et mentorforløb af mere end tre måneders varighed, blevet spurgt om, hvad de har fået ud af deres mentorforløb. Resultaterne er positive, hvad enten det drejer sig om udvikling i forhold til job, uddannelse eller social trivsel. En ung kvinde fortæller:
"Mentor er god til at lytte og sige tingene ligeud"
Afklaring, motivation og støtte til uddannelse og job
De frivillige mentorer i PIFT hjælper de unge med at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet og i nogle tilfælde med at fastholde kvinderne i deres uddannelse.
84 % giver fx udtryk for, at de har fået støtte af deres mentor i forhold til uddannelse og job. Mentors støtte indebærer bl.a. lektiehjælp og støtte til at blive afklaret og motiveret til at starte på en uddannelse eller søge job.
58 % er kommet i gang på enten en praktikplads, læreplads, uddannelse eller er kommet i gang med et løntilskudsjob eller ordinært job.
En bedre hverdag, større selvtillid og tro på egne evner
53 % af de unge oplever, at de har fået en større selvtillid og tro på deres egne evner ved at have en mentor. Samtidig er der 84 %, som tilkendegiver, at mentorforløbet har hjulpet dem til at få en bedre hverdag.
”Det har været dejligt at have nogen at snakke med, fordi jeg ikke kendte nogen i forvejen. Mentor har været der for mig, hvis jeg har været ked af det. Det har gjort, at jeg er kommet ud. Det var også dejligt at få hjælp til ansøgninger,” lyder det fra en af de anonyme kvinder, der er hjulpet godt på vej af sin mentor.
Mentor er god at tale med og til at lytte
Evalueringen bærer præg af, at de unge er glade for deres mentorer. Alle medvirkende i undersøgelsen svarer, at deres forløb har taget udgangspunkt i deres ønsker og behov, og90 % svarer, at de har et meget godt forhold til deres mentor. Samtidig er der 84 %, som tilkendegiver, at de alt i alt har haft glæde af at have en mentor.
Noget af det, som betyder allermest for de unge er ifølge undersøgelsen, at mentor har været god at tale med og til at lytte. En ung kvinde fortæller:
”Mentor er god til at lytte og sige tingene ligeud, og det har jeg haft brug for. Hun er der, når man har brug for hende”
Mentorforløbet giver de unge tro på fremtiden
De unge kvinder er blevet spurgt om, hvordan de håber, at deres liv ser ud om seks måneder. 79 % håber på, at de enten har fået eller fortsat har en god livssituation med en god trivsel. 68 % håber på, at de stadig er i uddannelse eller, at de er kommet i uddannelse. 47 % af de unge håber, at de fortsat har eller til den tid har fået et socialt netværk.
De unge har stor tiltro til, at deres fremtidsdrømme kan blive realiseret. På en skala fra 1 til 10 placerer alle de adspurgte sig i den bedre halvdel af skalaen (dvs. 5-10). Heraf placerer 47 % af de unge sig på 10 og har dermed fuld tiltro til, at deres drømme kan blive opfyldt.
74 % giver udtryk for, at mentorforløbet har hjulpet dem til at tro på, at deres drømme kan blive realiseret.
PIFT 2.0
PIFT er drevet i et samarbejde mellem Foreningen Nydansker og Kvinfo og pilotfasen er nu afsluttet. Næste skridt er at søsætte samarbejde med en række kommuner og den første, der har sagt ja til at indgå et samarbejde, er Furesø kommune. Flere samarbejdsaftaler med andre kommuner er under udarbejdelse.
Er der brug for tiltag som PIFT?
En ungeprofilundersøgelse, udarbejdet i 2015, er foretaget i 38 kommuner landet over og belyser trivslen blandt 48.400 unge mellem 12-25 år. Undersøgelsen viser, at 28 % af kvinderne mellem 19-25 år har en lav livstilfredshed, og at 44 % indimellem føler sig ensomme.
Samtidig har Analyseinstituttet KORA i rapporten ’Omkostningsanalyse vedrørende unge ledige på kanten af uddannelse og arbejdsmarked’fra 2016 opgjort, at det i gennemsnit koster kommunerne 91.400 kr. pr. ung pr. år at have unge som står uden for arbejdsmarkedet, eller som ikke er gang med en uddannelse Kommunerne kan derfor opnå store økonomiske gevinster ved at få ledige unge tættere på job og uddannelse.
Resultaterne fra ungeprofilundersøgelsen og omkostningsanalysen fra KORA understøtter, at der er behov for tiltag som PIFT