Tag godt imod jeres IGU-elev

Foreningen Nydansker inviterer arbejdsgivere, kolleger og mentorer til IGU-elever til at deltage i et netværk, hvor vi kan dele erfaringer med IGU-ordningen og med at have en kollega, som har flygtningebaggrund.

IGU-ordningen er stadig ny, og derfor kan det være svært at finde præcise svar på alle spørgsmål om, hvordan et IGU-forløb bedst formes. Viden findes hos alle de, der er i fuld gang med at prøve kræfter med ordningen og med at skabe gode og meningsfulde forløb for den enkelte IGU-elev.

Dette netværk giver medarbejdere og ledere mulighed for at vende konkrete oplevelser og udfordringer med andre, der står i samme situation, samtidig med at Foreningen Nydansker bidrager med aktuel viden og praksiseksempler.

Der indgår tre møder i netværket, der hver vil indeholde et oplæg om et relevant tema efterfulgt af fælles drøftelser og sparring. Det foregår i København på følgende datoer:

  • Onsdag den 6. december 2017 kl. 14-15.30
  • Torsdag den 8. februar 2018 kl. 8.30-10.00
  • Tirsdag den 10. april 2018 kl. 14-15.30

Netværket er relevant for alle offentlige og private virksomheder, som har igangværende IGU-forløb.

Se mere og tilmeld dig her

 

Læs mere om IGU

Tilmelding til nyhedsbrev

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.