Analyse af arbejdsmarked

I Foreningen Nydansker anbefaler vi, at nye projekter baseres på analyse og fakta - frem for holdninger og fornemmelser. Dette gør sig især gældende, når der tales om projekter omkring integration, da det er et emne, som alle har en holdning til.

Derfor har Foreningen Nydansker etableret samarbejde med LG Insight, der er et analyse- og rådgivningsfirma. LG Insight er således underleverandør på tal og analyse til Foreningen Nydansker. Samarbejdet sikrer både, at vores projekter har et solidt fundament fra starten og er forankret i realiteter, og at effekten af indsatserne løbende kan monitoreres og dokumenteres. 

I forbindelse med Branchepakker leverer LG Insight eksempelvis arbejdsmarkedsanalyser, der understøtter indsatserne og kortlægger relevante brancher i de pågældende kommuner.

Læs mere om LG Insight på deres hjemmeside.