April: Sabrin - Tolk i Forsvaret

Sabrin er en 31-årig kvinde, som ønsker spændende udfordringer i sit arbejdsliv. ”Jeg er typen, der kan kede mig lidt for nemt. Hvis tingene ligner hinanden for længe, så søger jeg nogle flere udfordringer”. Og her kom Forsvaret ind i billedet for Sabrin: ”Jeg havde ikke rigtigt en drøm eller et mål med, hvad jeg så ville, men jeg vidste bare, at der skulle ske noget. Så dukkede der en reklame op, om at hvis man kunne arabisk, kunne man blive tolk for Forsvaret. Så jeg læste lidt på det og tænkte, at det lød mega fedt!

Sabrin er født og opvokset i Aarhus. Som ung havde hun en drøm om at læse jura, og hun fortæller med et grin, at ”det er fordi, jeg så det der Ally McBeal, og så skulle jeg bare være jurist”. Dog fandt hun ud af, at hun ville have en bredere uddannelse med internationale muligheder, og hun fik øjnene op for en bachelor i internationalt sprog og virksomhedskommunikation med arabisk som sprog. Her lærte hun at læse og skrive arabisk: ”Jeg kunne godt nogle bogstaver, og jeg talte det jo selvfølgelig derhjemme, men der er så mange dialekter på arabisk, og jeg er jo så født ind i en familie, hvor den ene dialekt er helt ovre i østen, og den anden dialekt er helt ovre i vesten. Min far er iraker, og min mor er marokkaner, så vi har haft vores eget hjemmesprog, hvis man kan sige det sådan, og min bror og jeg har altid bare talt dansk sammen”.

Efter endt uddannelse blev Sabrin ansat som koordinator i ungecentret i Aarhus Kommune, hvor hun i løbet af sin studietid også havde lavet frivilligt arbejde med udsatte unge. Her voksede hun med sine opgaver og sit ansvar, men kunne efter nogle år mærke, at der skulle ske noget mere. Sabrin besluttede sig derfor for at søge ind på uddannelsen som civil militær tolk, efter at en reklame for uddannelsen havde fanget hendes interesse.           

Jeg sendte en ansøgning og kom til prøve. Første gang jeg bestod min løbetest, tænkte jeg; ‘uanset om jeg kommer videre eller ej, så skal jeg bare være så stolt over, at jeg har bestået den her løbetest og alle de fysiske tests’. Der følte jeg mig bare mega sej

Sabrin blev optaget på uddannelsen, og i Forsvaret fik hun mange nye udfordringer. Ud over de fysiske udfordringer, så var der også en stor sproglig udfordring under tolkeuddannelsen: ”Vi fik jo 60 gloser om dagen og skulle lære dem til dagen efter, og det er både dansk, engelsk og arabisk, og jeg tænkte ’hvordan skal jeg huske de her ord til i morgen?’ - men man finder jo en teknik”.  Her skinner Sabrins store gå-på-mod og vilje til at opnå de mål, hun sætter sig, tydeligt igennem. ”Man tænker, at der er noget, der er svært, men hvis man bare virkelig vil det, eller gir’ den gas, så kan det godt lade sig gøre. Og når det lykkes, føler man sig uovervindelig”.

 

Efter uddannelsen i Danmark var det tid til udsendelsen – en træningsmission i Irak. ”Så tog jeg til Irak i juli 19, og det var altså ‘wauw’! Alt fra at man var ved at dø af hedeslag, til det der med at flyve i et Hercules-fly. Jeg synes, det var en fed, fed oplevelse. Jeg elskede det og kunne sagtens finde på det igen”.

I Irak var Sabrin med ude og tolke, når de danske soldater skulle træne de irakiske ‘boarder guards’, og hun elskede det og oplevede, hvordan hun ikke kun var sproglig tolk, men også kulturformidler.

For mig er det jo ikke bare at tolke, for mig har det også handlet om at bygge bro – det har været kulturformidling. Alle de fordomme, man kan have om hinanden, nedbryder man 

I sit arbejde kan Sabrin i høj grad trække på sin kulturelle forståelse, som hun har med sig fra sine arabiske rødder, hvilket soldaterne også værdsatte meget. ”Sprog er ikke bare sprog, der ligger så meget mere mellem linjerne, og det satte soldaterne også meget pris på, at jeg forstod. For det er jo ikke bare at kunne det arabiske, det er også at kunne forstå kulturen og læse noget kropssprog”.

Som udsendt dansk kvinde med arabiske rødder oplevede Sabrin at blive mødt med undren af de irakiske soldater.

Jeg står jo der og ligner en arabisk kvinde, selvom jeg kommer fra Danmark, og der kunne jeg stå som den eneste kvinde blandt 100 mænd. Hele Forsvaret er jo domineret af mænd, og når jeg så ovenikøbet er en kvinde med anden etnisk baggrund, og jeg kan det lokale sprog, så var de irakiske mænd ofte sådan lidt, ’jamen hvad laver du egentlig i Forsvaret?’

Disse situationer har Sabrin taget med et smil, og hun har formået at nedbryde de fordomme, hun blev mødt med. ”De var jo vilde med mig, selvom de måske tænkte, at en kvinde ikke burde være her i en mandeverden, men i stedet skulle være gift og have børn. De synes jo, at jeg var så sej alligevel i sidste ende. Men det er nok også fordi, jeg er den person, jeg er. Jeg tager det med et smil og føler mig ikke ramt af, at folk har nogle fordomme”.

Sabrin oplever arbejdsmiljøet i Forsvaret som rigtig godt og fortæller, at der var en god kommunikation både internt i de forskellige enheder, men også de forskellige enheder imellem. ”Jeg sad jo i samarbejdsudvalget sammen med Dancon-chefen og seniorsergenter, og jeg synes ikke, der var lang vej op til toppen. Hvis der var noget, vi var utilfredse med som tolke, så blev vi hørt”. Sabrin har også oplevet det som en styrke, at Forsvarets medarbejdersammensætning er meget mangfoldig, både i forhold til aldersspredning og i forhold til etnicitet særligt blandt tolkene. Hun fortæller ligeledes, at arbejdsmiljøet som udsendt var meget mangfoldigt, og at der var et godt socialt miljø blandt de udsendte fra Danmark, Polen, Norge, USA og de lokale irakiske styrker.

For Sabrin er det vigtigt at fejre de små succeser, men hun glemmer ofte selv at fremhæve sin egen succes. For sin indsats under udsendelsen modtog hun chefens mønt, som chefen uddeler til de 15-20 stykker ud af 200, som han/hun mener, har gjort en ekstraordinær indsats.

Chefen for missionen har jo haft så mange mennesker under sig, men han ved, hvem, jeg er, og han synes jo så, at jeg fortjente denne her mønt, så det var virkelig en kæmpe anerkendelse at få 


Sabrin modtog chefens mønt, fordi hun er meget kontaktskabende, og for tolkeenheden var hun den, der sørgede for, at alle havde det godt. Derudover deltog hun i samarbejdsudvalget og fritidsudvalget. ”Så det må jo være min kæmpe succes, fordi jeg ligesom har modtaget den for det samlede arbejde.”

For Sabrin er det vigtigt med udvikling og spænding i hendes arbejdsliv, men hun har ikke en specifik drøm for fremtiden. ”Jeg er ikke typen, der har én drøm, og jeg er ikke typen, der ved, hvad jeg laver om 10 år. Jeg mistede min mor som 25-årig, og derfor ved jeg, at der er nogle ting, du ikke kan forudse, så det er bare at leve i momentet og nyde det, og så finde ud af, hvad der gør dig glad”. Sabrin kunne godt forestille sig på sigt at blive selvstændig og fortsat arbejde med at gøre en forskel for børn og unge, og derudover er hun også blevet hooked på Forsvaret og er spændt på hvilke opgaver, der byder sig derfra i fremtiden.

Den næste spændende mission for Forsvaret er da også allerede planlagt, og Sabrin skal afsted til Italien, hvor hun skal tolke for Frontex. ”Mine forventninger til Frontex er, at jeg møder nogle mennesker, jeg får et større netværk, nogle nye og spændende opgaver, og alt afhængigt af, hvor mange flygtninge, jeg skal tolke for, er jeg også spændt på, hvordan det rammer mig følelsesmæssigt. Jeg er spændt på de mennesker, jeg skal møde, og stedet, jeg skal være - jeg er bare spændt”.

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.