Juli: Alaa - P.hd. studerende i farmaci
Alaa er en 32-årig ph.d.-studerende i farmaci, som brænder for praksisnær forskning på apoteket: ”Jeg brænder allermest for at hjælpe patienter med dét, jeg er bedst til. På apoteket er du tæt på borgeren, og du er det sidste led til at kvalitetssikre medicinanvendelsen. Og det er derfor, jeg gerne vil forske på apoteket. Jeg er meget ambitiøs, og jeg vil gerne blive ved med at forske. Jeg vil rigtig gerne blive post-doc på universitetet, for jeg elsker også at undervise. Mit drømmejob er at arbejde både med forskning og praksis, for min forskning er meget praksisnær”.
Alaa kom til Danmark med sin familie, da hun var fem år. Hun husker tiden i asylcentret i Faaborg som en god tid, hvor hun og hendes familie havde det godt, og hvor hun kunne lege med de andre børn. Da de fik asyl, fik familien tildelt en lejlighed i Vollsmose, hvor Alaa har boet, indtil hun som 27-årig flyttede til København. Alaa har mange interesser, og hun har en stor passion for klassisk engelsk litteratur. Alligevel har hun altid vidst, at hun gerne ville arbejde inden for sundhed. ”Jeg ville egentlig gerne være læge, men da jeg gik i gymnasiet, begyndte jeg at tænke over, at farmaci også kunne være noget. Så tog jeg til et åbent hus-arrangement i København, og så kunne jeg bare virkelig godt se mig selv være i dét".
Alaa startede på farmaciuddannelsen på Københavns Universitet direkte efter gymnasiet. Alligevel har det ikke været uden bump på vejen, at hun er nået dertil, hvor hun er i dag. Da Alaa var tæt på at færdiggøre sin bachelor, blev hun ramt af noget sygdom, som betød, at det blev for svært for hende at gennemføre studiet - og hendes passion for farmaci dalede i takt hermed. Alaa valgte derfor at stoppe på studiet og fik nu et vikariat som lærervikar, hvor hun underviste i engelsk. Dette nød hun meget, men når hun tænkte på fremtidige jobmuligheder, begyndte hun alligevel at genoverveje farmacistudiet. ”Så overbeviste jeg mig selv om, at måske var det en god ide at færdiggøre det der farmaci og få mig et day-job, 9 til 5, tjene nogle penge, og så kan jeg jo læse det engelsk, som jeg elsker, ved siden af”.
Alaa søgte derfor ind på farmaci igen, og denne gang på Syddansk Universitet, som i mellemtiden havde fået en farmaciuddannelse. Overflytningen fra Københavns Universitet tog lang tid, men Alaa kom ind. Hun manglede at bestå 2 fag på sin bachelor fra Københavns Universitet, men på Syddansk Universitet fik hun at vide, at hun skulle bestå 12 fag for at blive bachelor, fordi strukturen på uddannelsen var anderledes. Det satte Alaa sig for at gøre:
Jeg kiggede mig selv i spejlet, og så sagde jeg: ’Nu skal du høre her, nu gør du det her, og du har ikke råd til at spilde noget tid’. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville færdiggøre det på ét år, og det gjorde jeg så.
Efter et travlt år kom Alaa ind på kandidaten, hvor hun virkelig genvandt passionen for farmaci: ”Det var meget mere klinisk, det var meget mere patientorienteret, det var meget mere sygdoms- og behandlingsorienteret end på bacheloren, og lige pludselig var min passion tilbage, den var der faktisk meget mere end før. Nu handlede det ikke bare om at betale regninger, men om at det var dét jeg gerne ville, og at det er sådan, jeg gerne vil gøre en forskel for nogen.”
På kandidaten havde Alaa to rigtig gode år. I løbet af kandidaten var hun i praktik på et apotek i København."Der var jeg så heldig at komme i praktik på et fantastisk apotek. Og jeg føler virkelig, at tingene faldt på det helt rigtige tidspunkt, fordi det endte med, at apotekeren på det apotek, jeg var i praktik på, blev medvejleder på den ph.d., jeg skriver nu. Min vejleder på universitetet har været i praktik på samme apotek, så lige pludselig var vi alle sammen “interlinked”, og vi skulle lave noget forskning sammen".
Da Alaa skulle skrive speciale, endte hun ved et tilfælde hos en forsker, der netop havde inspireret hende meget i begyndelse af kandidaten.
Jeg havde udtrykt for min vejleder, at jeg gerne ville lave en ph.d., da jeg var specialestuderende, og så sagde han: ’Jeg har ikke penge til den der ph.d. lige nu, men smut ud og arbejd, og så kan det være vi snakker vi sammen om et par år’. Og så ringede han til mig halvandet år efter og sagde: ’Hvad siger du til den der ph.d?’
I mellemtiden havde Alaa arbejdet hos virksomheden Pharmakon i Hillerød, hvor hun var ansat som konsulent med fokus på forskning og udvikling. Her lærte hun rigtig meget og fik et godt netværk. ”Min chef i den afdeling, hun er så min tredje vejleder på mit projekt. Og sjovt nok kender de alle sammen hinanden, fordi de har arbejdet sammen før, og jeg var bare heldig med, hvor jeg havnede”.
Generelt føler Alaa sig meget heldig over den forskningsgruppe, hun er blevet en del af, da forskningsmiljøet også til tider kan være hårdt.
Jeg fik at vide af mange på forhånd, at jeg skulle være klar på spidse albuer i forskningsverdenen. Jeg fik virkelig at vide, at jeg skulle passe på mig selv. Men så var jeg så heldig, at jeg landede i en forskningsgruppe, hvor der absolut ikke er behov for spidse albuer. Vi har meget støttende vejledere og ledere, og der er stor opbakning til de unge forskere. Så jeg er havnet i et fantastisk miljø, hvor jeg lærer ekstremt meget
Generelt har Alaa oplevet en enorm stor støtte og opbakning i sit arbejdsliv. Hvor hun i andre aspekter af livet har oplevet at blive mødt af fordomme på grund af sin baggrund, har hun været forskånet for dette i sit arbejdsliv. Alaa føler sig derfor heldig over at være endt hos nogle af de dygtigste, men også mest fordomsfri folk i branchen. Hun har nemlig veninder, der har oplevet at blive mødt med fordomme eller udfordringer på grund af deres baggrund i arbejdsmæssige sammenhænge: ”Jeg har en god veninde, som blev spurgt ind til, om hun skulle gå med tørklæde hver dag på arbejde. Da hun sagde det til mig, var jeg virkelig chokeret, og jeg var rigtig harm på hendes vegne”.
For Alaa kan succes måles på mange parametre, og selvom mange måske ser hende som succesfuld nu, hvor hun er ph.d.-studerende, har hun svært ved at tænke på sig selv som succesfuld. "Jeg har selvfølgelig haft nogle oplevelser, hvor jeg tænkte, det var virkelig godt gået. F.eks. når jeg har været førsteforfatter på en artikel, der er blevet udgivet i et internationalt tidsskrift. Det der med at kalde sig selv forsker som forholdsvist ung, og følelsen af at ’uuh, jeg er kommet med i klubben af forskere’, det føles faktisk som en succes. En af mine artikler var omtalt et andet sted. Der stod ’forskerne bag studiet’ - og det er jo mig!”