Oktober: Sahar og Fidan - Medarbejdere i Furesø Kommune

Fidan og Sahar kom til Danmark som syriske flygtninge i 2016, og i dag arbejder de begge i Furesø Kommunes rehabiliteringscenter Svanepunktet. I Syrien var Sahar hjemmegående, hvor hun passede børn og tog sig af sine ældre familiemedlemmer, men i Danmark ville hun gerne bruge den erfaring i et arbejde: “I Syrien har vi jo ikke plejehjem, så der passer man selv sine forældre og familie. Så det kunne jeg tage med mig her. Men her i Danmark kunne jeg ikke lide bare at sidde derhjemme. Jeg kan godt huske, at da jeg først kom til kommunen, så lavede jeg ingenting i 3 måneder. Men så sagde jeg til min sagsbehandler, at jeg godt kunne lide at arbejde med ældre mennesker, og at jeg godt kunne lide at tage mig af andre. Og så tog de fat i Tina [rehabiliteringscenterleder i Furesø Kommune].”
Sahar startede derfor i et IGU-forløb i rehabiliteringscenteret Svanepunktet i Furesø Kommune, hvor hun efterfølgende blev ansat. For Sahar var det svært at starte i IGU-forløb, når hun ikke kunne tale dansk, men hun kastede sig ud i det og lærte stille og roligt mere og mere: “Det var rigtig svært. Jeg kom jo ind til de ældre for at hjælpe, og så talte de til mig, og jeg forstod ikke, hvad de sagde. Men så begyndte jeg jo at forstå lidt, og de begyndte at forstå mig, og ellers kunne jeg bruge mine hænder til at forklare mig.” At yde omsorg er en evne, Sahar har med sig fra sin kultur, og hun føler derfor, at hun har meget at give til de ældre mennesker, som hun passer:
Jeg giver dem kærlighed og passer rigtig godt på dem, så de føler sig hjemme, når vi arbejder og passer på dem
Fidan var ikke hjemmegående i Syrien, men har arbejdet med landbrug. Da hun kom til Danmark, var hun i en landbrugspraktik i tre måneder, men det var ikke længere noget for hende. I Danmark fik Fidan i stedet smag for omsorgsarbejde da hun, ligesom Sahar, startede i IGU-forløb i Furesø Kommunes rehabiliteringscenter Svanepunktet. Fidan fortæller, at hun i Danmark fik den rette hjælp og motivation fra kommunen til at komme i job: “Særligt en af jobkonsulenterne hjalp mig rigtig meget. Jeg startede i rehabiliteringscenteret i Furesø Kommune i 2017 som IGU-elev, og efter et år blev jeg ansat her ligesom Sahar.”
Selvom det for Fidan også var svært at starte i IGU-forløb, når hun ikke kunne meget dansk, så klarede hun det ved hjælp af støtte fra kollegerne:
Det var meget svært at starte her uden at kunne så meget dansk, men det gik fint, for jeg har nogle rigtig gode kolleger og en god chef – de hjælper mig alle meget. Og jeg kan godt lide dette arbejde, for jeg kan godt lide at hjælpe ældre mennesker
Fidan og Sahar har begge gjort en stor indsats for at lære dansk og nå dertil, hvor de er i dag. Sahar, der i dag er i gang med at læse til SOSU-hjælper, fortæller: “Jeg havde sprogundervisning om aftenen og arbejdede om dagen. Det var rigtig hårdt. Men efter at jeg var færdig med Dansk 2, startede jeg på VUC og tog 9. klasse. Derefter startede jeg på grundforløbet som SOSU-hjælper, og da jeg blev færdig med grundforløbet, startede jeg i praktik”. I hendes første praktik fik hun 3 måneders merit på grund af sin erfaring. Sahar er glad for at tage en uddannelse, og hun har allerede nu planer om på sigt at læse videre til SOSU-assistent. “Jeg er nu færdig med første praktik og skal i praktik i hjemmeplejen som det næste. Jeg tænker også, at når jeg er færdig med uddannelsen som SOSU-hjælper, så vil jeg læse til SOSU-assistent. Men først skal jeg blive lidt bedre til dansk, så måske efter 2 eller 3 år kan jeg læse til assistent.”
Ligesom Sahar vil Fidan, efter at have fået smag for at arbejde med ældre mennesker, gerne uddanne sig til SOSU-hjælper, og hun er lige nu i gang med at læse 9. klasse på VUC. Fidan, der altid har drømt om at tage en uddannelse, sætter stor pris på, at det nu er muligt for hende i Danmark: "Det er dejligt at tage en uddannelse, for jeg tog ikke en uddannelse i mit hjemland. Da jeg var barn, drømte jeg om at tage en uddannelse, men det nåede jeg ikke, men jeg gør det nu. Jeg vil gerne være SOSU-hjælper og muligvis efterfølgende læse til SOSU-assistent".
Ved siden af deres uddannelser arbejder Sahar og Fidan forsat på rehabiliteringscenteret Svanepunktet hver anden weekend, og med henholdsvis tre og fire børn har de begge nok at se til. Fidan fortæller: “Jeg har ikke meget fritid, jeg har meget, meget travlt. Måske i fremtiden, når mine børn bliver store, får jeg tid til at lave noget i min fritid.” For Sahar er hverdagen også travl, og hun tilføjer med et grin: “I vores kultur laver manden ikke noget, kvinden laver det hele”. Alligevel får Sahar tid til fritidsaktiviteter:
Nogle gange mødes jeg med nogle veninder og drikker kaffe og snakker med dem. Og så er jeg i gang med at lære at cykle, for det skal jeg kunne, når jeg skal i hjemmeplejen. Så jeg går til cykeltræning hver søndag sammen med min søn, som er frivillig i Røde Kors og hjælper kvinder med at lære at cykle. Jeg har også lige taget kørekort.
Derudover har Sahar og hendes familie en dansk kontaktfamilie, som de jævnligt mødes med, og Sahar kan godt lide at invitere danske venner på arabisk mad.
Både Sahar og Fidan nyder at arbejde i Furesø Kommunes rehabiliteringscenter Svanepunktet, hvor de føler, der er plads til alle, og hvor medarbejderne hjælper hinanden. Sahar fortæller: “Jeg kan rigtig godt lide at arbejde her. Chefen er rigtig sød, og kollegerne er søde. Vi hjælper hinanden på sundhedsområdet med at løse opgaver, så det er et rigtig dejligt sted at arbejde.” For Fidan er det en succesoplevelse, når hun bliver anerkendt for sit arbejde i hverdagen: “Det er en succes, når jeg hjælper nogen, og chefen kommer og siger: ’Ej Fidan, du er god’, eller ‘ej Fidan, du er dygtig’. Det betyder rigtig meget.” Derudover er dét at tage en uddannelse en stor succesoplevelse for både Fidan og Sahar. Sahar fortæller: “Når jeg er færdig med min uddannelse, så siger jeg: ‘Yes, dét er en succes’, for jeg har ikke taget en uddannelse i mit hjemland, så jeg vil gerne have uddannelse og job her.”