September: Samira - Politiker og Folketingsmedlem

"Første gang jeg satte ord på,  at jeg gerne ville være politiker, var nok da jeg var ca. 14 år gammel og til en  jobsamtale  som barnepige. Forældrene spurgte ind til mine fremtidsdrømme.  Og  så sagde  jeg bare i rammeste alvor:  ’jeg skal være statsminister’. Det grinede de jo af, men da de så mit ansigt,  kunne de godt se, at jeg mente det alvorligt".

For Samira, der siden barnsben har været politisk interesseret, var det en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse, da hun i 2019 blev valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre. Men det har også krævet mange års hårdt arbejde for den 32-årige folketingspolitiker, der har været politisk aktiv, siden hun var 15-16 år, og flere gange har stillet op uden at blive valgt ind. ”Dét at blive politiker er ikke bare noget, man bliver med et fingerknips. Der er nogen, som skriver til mig og spørger: ’Hvordan kan jeg lige få det der politiker på mit cv’, og der er jeg bare nødt til at sige: ‘Prøv lige at hør’ her kammerat, du er nødt til at starte med at melde dig ind i et parti, og det er hårdt arbejde, det her, og du kommer til at lægge rigtig mange usynlige timer i frivilligt arbejde, i rugbrødarbejde, hvor det ikke er dig, der er kandidat og ansigtet”.

Samira, der i dag er Beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Radikale Venstre, er uddannet økonom fra Københavns Universitet og har i flere år arbejdet i forskellige organisationer og tænketanke. Derudover har hun arbejdet som økonom i flere ministerier. Selvom det at være folketingsmedlem for Samira er drømmejobbet, og hun elsker sit arbejde, så er arbejdsmiljøet på Christiansborg hårdt. “For at være ærlig så er Christiansborg en kampplads og også i mere end én forstand. Det er ikke bare en politisk kampplads, det er også her, der er rundsave på albuerne og hvæssede knive, fordi det jo er et konkurrencested.”  Da Samira blev valgt ind, blev hun forberedt på, at hverdagen på Christiansborg kan være ensom. Ting, man normalt vil gå til en kollega med, må man ofte holde for sig selv for ikke at gøre sig selv politisk sårbar, og konkurrencen eksisterer både over for ens modstandere, men også internt i partierne. Selvom kritikken imellem politikere til tider bliver personlig, så er det vigtigt, at man kan lægge det til side og have et samarbejde, og det er ifølge Samira også noget af det smukke ved det danske demokrati.

Det  er fedt at kunne  stille sig op på talerstolen og blive grillet af sine politiske modstandere, og når man så kommer ned, siger de:  ‘åh det gjorde du sgu meget godt’ - vi bliver jo en sammentømret gruppe

Samira er født og opvokset i Danmark, men hendes forældre kom til Danmark som flygtninge fra Afghanistan i midt 80’erne. Hun har altid følt, at hun skulle bevise noget ekstra, og at hendes baggrund gav hende minuspoint på kontoen. “Jeg har altid haft ambitioner, og det kommer sig af at ville bevise mig bedre end de forventninger, der har været til mig. Og så kommer jeg også fra et hjem med ambitioner på mine vegne. Mine forældre har aldrig sagt: ’det kan du ikke’ - tværtimod har de altid sagt: ‘hvorfor ikke stræbe endnu højere?’” Som barn havde Samira en ide om, at hun både skulle indhente og overhale de andre på ’pluskontoen’. “Så jeg gik rundt i nogle år i de små klasser og sagde: ’jeg skal være hjertekirurg’, for det var bare det vildeste, jeg kunne forestille mig”.

I sit professionelle liv som politiker er Samira også bevidst om sin baggrund. "Jeg har aktivt  valgt,  at jeg ikke ville være udlændinge- og integrationsordfører. Det er ikke fordi,  jeg ikke brænder for emnet, men jeg gider bare ikke have det stempel på mig som det altoverskyggende. For så bliver jeg ikke set på som økonom, radikal, kvinde og mor, men kun som kvinde med ’flygtningebaggrund’ eller ’afghansk baggrund’ eller ’muslim’. Jeg vil netop gerne vise både majoriteten og minoriteten, at det ikke er det eneste tema, man kan beskæftige sig med, når man er i den offentlige debat og har minoritetsbaggrund.  Jeg kan godt tale om beskæftigelsespolitik, ledighedstal og kontanthjælpsmodtagere. Det kan sådan en som mig godt snakke med om og vide noget om og have en faglighed omkring – og det breder jo paletten ud blandt nogle af de unge mennesker, som selv har minoritetsbaggrund".

For Samira har det en særlig betydning at være kvinde med minoritetsbaggrund i Folketinget, og hun mener, at hendes blotte tilstedeværelse samt det, at hun som minoritetskvinde bliver citeret i medierne, er med til at rykke på nogle ting i samfundet.

Jeg så en analyse fra nogle år tilbage, der viste,  at der ikke var særlig mange med minoritetsbaggrund, der bliver citeret i medierne - og det er jo fordi,  at  dem,  der bliver citeret mest i medierne, det er politikere. Så alene det,  at mennesker slår op i en avis og kan se et navn som mit, det udvider jo ligesom billedet af,  hvad mennesker med minoritetsbaggrund også kan udtale sig om

Derudover oplever Samira på nogle områder at blive mødt på en anden måde end sine kolleger. Et eksempel på dette var, da Samira som ligestillingsordfører skulle forholde sig til partnerdrab i Danmark i et indslag på TV2, hvor hun blev spurgt af en journalist, om der var noget fra hendes afghanske baggrund, hun kunne inddrage i historien. “Og det er jo nok en fordom om, at  jeg  har været udsat for social kontrol, eller at  jeg  nok er stukket af fra min far imens han jagtede mig med en kniv  eller  whatever. Og det er  jo  journalisterne, som skaber et billede, som alle forholder sig til, og som alle accepterer som det rigtige billede. Jeg har selv rigtig stor tillid til medierne i Danmark, men jeg kan også bare se nogle åbenlyse huller, og jeg ved også, at jeg kan være med til at fylde nogle af de der huller ud, nogle af de blinde vinkler, som de har  – så min baggrund betyder helt klart noget”.

Samira har i mange år haft dét at blive valgt i Folketinget som en stor målsætning og en ambition, så for hende var det en forløsning på rigtig mange års kamp og en stor succes at blive valgt ind. Til trods for, at hun sætter stor pris på den position, hun har nu, er drømmen om at blive minister stadig det ultimative mål. 

Vi politikere er her jo, fordi vi godt kan lide indflydelse, vi vil bare bruge den forskelligt. Så selvfølgelig har jeg jo også ministerdrømme, det er jo der,  hvor du  ultimativt sætter dig på et område og har et helt apparat og system, som  dygtiggør  dig, og hvor du kan sætte dagsordenen

Personligt er Samira ikke så god til at stoppe op og fejre sin sejre og succeser. Når hun sætter sig et mål, arbejder hun for at nå det. Undervejs har hun opnået topkarakterer i skolen, taget en uddannelse, fået en familie, et arbejde og meget mere uden at stoppe op og fejre det. “Men følelsen af at ’I did it’, den kom for mig rigtig meget i forbindelse med Folketingsvalget, men er jo også bare ret hurtigt blevet afløst af; ’nu skal jeg ind og ordne det her, og jeg skal have indflydelse på det her’. Og så sidder jeg her og siger til jer, at selvfølgelig har jeg også ministerdrømme, ik? Men jeg tror også på, at succes hviler på knaldhårdt arbejde og også nogle fiaskoer, og det skal man i højere grad være åben omkring".